Sony Pictures sælger krigsfilmen “Greyhound” til Apple TV+.
Filmz skrev i går, at Apple er begyndt at opkøbe ældre film og serier for at fylde indhold på Apple TV+ – læs om det her.
Nu har Apple så lavet sin hidtil største handel – denne gang i form af en Sony-titel, der var tiltænkt en biografpremiere.
Der er tale om krigsfilmen “Greyhound” med Tom Hanks, der var én af de første kendte til at stå frem som corona-patient.
Netop covid-19 har forhindret “Greyhound” i at overholde sin planlagte premieredato, der i første omgang skulle være i maj, men som siden blev flyttet til juni, som nu også ligner en urealistisk premieredato.
Det har Apple udnyttet til at smide et tilbud på 70 millioner dollars på bordet, som Sony har takket ja til – derfor kommer “Greyhound” ikke i biografen, skriver Deadline.
Læs også ‘Sony udsætter endnu en storfilm – se traileren her‘.
“Greyhound” får premiere senere på året hos Apple TV+.
#1 filmz-Den Lyserøde Panda 4 år siden