Det har længe været kendt, at Aquaman vil optræde i Zach Snyders “Batman V Superman: Dawn of Justice”. Men nu viser det sig, at filmen ikke bliver den første, som Superman og Aquaman har optrådt i sammen. Det skete allerede i “Man of Steel”, skriver Comicbookresources.com.

Se også: Forfatterne bag “Gangster Squad” og “300” skal skrive “Aquaman”

Mødet mellem de to superhelte skulle være sket i scenen fra “Man of Steel”, hvor Clark Kent redder to arbejdere på en olieplatform, men selv bliver han slået bevidstløs. Derpå ser man Clark flyde i vandet, imens to hvaler svømmer væk fra ham.

Disse to hvaler skulle ifølge et rygte have reddet Clark på direkte ordre fra Aquaman, som vi altså ikke direkte ser i “Man of Steel”, men som altså måske har haft afgørende indflydelse på Supermans skæbne.

Rygtet stammer fra en af Zach Snyders medarbejdere, der har arbejdet på “Batman V Superman: Dawn of Justice”, som altså muligvis kommer til at vise en flashback-sekvens fra scenen.

“Batman V Superman: Dawn of Justice” har premiere i 2016.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 Frederik 10 år siden

Næste måned: Wonder Womans usynlige rumskib var i alle scenerne i filmen, og hun hjalp Superman hele tiden.
Gravatar

#2 Gorman 10 år siden

Superman har ikke behov for at trække vejret - og derfor var der ingen grund til at redde ham. Manden flyver rundt i verdensrummet og igennem solen, men hvis han ligger i havet er der åbenbart brug for at redde ham? En lidt søgt historie....
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 De4_Kia 10 år siden

Aha. Det gjorde lige filmen 0.000000000000000000000000000001% bedre :)
Gravatar

#4 Den fede 10 år siden

# 2

Good point. Det giver ikke mening. Men måske de blot henter ham et sted hen af plotmæssige årsager.

Skriv ny kommentar: