Det er nu 10 år siden, “Attack the Block” overraskede alt og alle ved at blive en festivalsucces, der siden har opnået kultstatus blandt filmelskere – nu får vi endelig en 2’er, rapporterer Deadline.

John Boyega fik i 2011 sit gennembrud som karakteren Moses, der samlede sit hold af venner for at forsvare deres blok imod et angreb fra blodtørstige rumvæsner. Siden er Boyega blevet en reel Hollywood-stjerne med rollen som Finn i den nyeste “Star Wars”-trilogi og en Golden Globe-sejr for sin rolle i antologiserien “Small Axe”.

Læs også: “Star Wars-stjerne tager afstand fra Rian Johnson – utilfreds med Rian Johnson”

Nu vender Boyega tilbage til sine rødder i “Attack the Block 2”. Det samme gør originalens instruktør Joe Cornish. Derudover står Cornish også for at producere filmen, hvilket han gør i samarbejde med Boyega samt Nira Park og James Wilson, der også producerede originalen.

Dermed er det det samme hold, der i 2011 skabte den elskede kultsucces, der nu skal skabe dens efterfølger. I et Hollywood der fra tid til anden laver en fortsættelse uden originalens hold, vil det her med garanti være både en betryggende og glædelig nyhed for fans af den første film.

Der er på nuværende tidspunkt intet nyt om hverken “Attack the Block”-plottet eller dens premieredato, men vi holder jer selvfølgelig opdateret.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: