Det er næppe gået nogens næse forbi, at James Camerons “Avatar” havde premiere i fredags, og trods sne og kulde strømmede danskerne i biografen, idet mere end 95.000 publikummer allerede har set filmen. Det skriver 20th Century Fox i en pressemeddelelse.
Med 95.166 solgte biografbilletter og en omsætning på mere end 10 mio. kroner er “Avatar” samtidig den bedste åbning for en 20th Century Fox-film i de danske biografer.
Filmen er foran samtlige tidligere top 5 publikumssucceser fra filmdistributøren, dvs. de tre nyeste “Star Wars”-film (“Star Wars – Episode III: Sith-fyrsternes hævn” åbnede med 8,3 mio. kroner i 2005), “Die Another Day” (der åbnede med 6,1 mio. kroner i 2003) og “Ice Age 2: På tynd is” (der åbnede med næsten 7,8 mio. kroner i 2006).
Samtidig viser boxoffice-tallene, at 3D for alvor har slået igennem i Danmark, idet salget af billetter til 3D-versionen af “Avatar” tegner sig for 60 % af den samlede omsætning med kun 22 % af kopierne. I billetter svarer det til, at 57.276 billetter er blevet solgt til filmens 3D-version.
“Avatar” slår også Camerons forrige spillefilm, “Titanic”. Da filmen havde premiere tilbage i 1997 solgte den til sammenligning “kun” 66.335 biografbilletter i åbningsweekenden.
Læs Filmz’ anmeldelse af “Avatar”.
#11 bnm 15 år siden
Jeg kunne godt have tænkt mig en historie der kunne nydes på lidt flere niveauer, eller en handling der ikke var helt forudsigelig, men 10/10 for udførelsen.
Rent teknisk, håber jeg 3d film får en højere framerate end de har nu, og et lidt mere lysstærkt billede.
#12 McPeter 15 år siden
"Samtidig viser boxoffice-tallene, at 3D for alvor har slået igennem i Danmark, idet salget af billetter til 3D-versionen af "Avatar" tegner sig for 60 % af den samlede omsætning med kun 22 % af kopierne. I billetter svarer det til, at 57.276 billetter er blevet solgt til filmens 3D-version."
Hvilke kopier?
Eller betyder det bare at 60% af omsætningen kommer fra 22% af billetterne fordi de blodsygende snultedyr kræver 150+ per 3D billet? I så tilfælde så er der kun solgt 20.936 3D billetter og ikke 57.100 (som er 60% af 95.166 - ved ikke hvordan de rammer 57.276, men det er selvfølgelig ikke så langt fra).
#13 KVASAR 15 år siden
● Se billede -- Congratulations
#14 Ericmase 15 år siden
#15 Zabriskie 15 år siden
Jeg gætter på at de 22% refererer til brøkdelen af 3D-kopier der er i distribution, kontra 2d-kopier.
Altså; ud af det samlede antal Avatar-kopier i distribution i Danmark, udgør 3D-kopierne kun 22%, men 3D-visningerne har udgjort 60% af det samlede billet-salg.
#16 Michael Andersen 15 år siden
#4, #12 Nogle steder koster billetterne altså ikke ret meget mere end normalprisen... nudge nudge, wink wink ;P
#17 Wholsie 15 år siden
#18 filmz-Martychris 15 år siden
#19 lars_el 15 år siden
#20 Buzz 15 år siden