Det kommer nok ikke som en kæmpe overraskelse, men ifølge en pressemeddelelse fra SF Film storsælger “Avatar” også herhjemme på dvd og Blu-ray.
Aldrig før har der været så mange forudbestillinger på et produkt, og allerede efter to dage måtte mange butikker ifølge SF Film melde udsolgt, når de ivrige kunder spurgte efter filmen på Blu-ray.
Samlet set har “Avatar” på under 48 timer nået 30 % af det forventede totale salgstal i Danmark, hvilket svarer til ca. 30.000 dvd’er og 20.000 Blu-rays.
”Vi forventer at slå alle rekorder siden ‘Ringens herre’, der nu også er ude på Blu-ray,” siger salgs- og marketingdirektør for SF Film, Thomas Schultz.
I USA går salget også stadig forrygende. Efter kun seks dage er der røget 6,7 mio. “Avatar”-dvd’er og -Blu-rays over diskene, og det har indbragt over 130 mio. dollar til Camerons bugnende pengetank.
Klik her for at læse flere nyheder om “Avatar”.
#61 filmz-Utyske 14 år siden
Ja, jeg husker dem. :) Jeg tror endda at jeg har et par tegneserier med de reklamer.
#62 Kviesgaard 14 år siden
Hvilket er mere end jeg kan sige, selvom jeg voksede op med videobånd og -maskiner. Men nu var vi i min familie, som boede ude på landet, altid en del bagefter med alle de dersens nymodens ting. Nogle af os (= mig selv) er det stadig.
#63 Kviesgaard 14 år siden
Og så er der de sager, hvor journalisterne direkte har manipuleret med materialet, som i tilfældet med Jeppe Nybroe.
#64 filmz-Bruce 14 år siden
#65 DalekCaan 14 år siden
#66 KVASAR 14 år siden
Enig !!!
Filmen får selvfølgelig betegnelsen "BRUGT", i samme øjeblik
plastic-cellofanet er brudt ... ;o)