Iranerne har i stor stil taget den tyske film “Baader Meinhof Komplekset” til sig, selvom den ikke har haft premiere i de iranske biografer eller været officielt udsendt på dvd i Iran.

Filmen er derimod blevet et stort hit på det lukrative sorte marked, hvor alle de vestlige ting, som den iranske regering har forbudt, sælges som varmt brød. Ikke mindst blandt medlemmer af oppositionen til den siddende regering har filmen vist sig populær.

Det er især efter, at regeringen har slået hårdt ned på demonstranter i forbindelse med det seneste valg, at “Baader Meinhof Komplekset”, der omhandler en gruppe unges voldelige opgør med regeringen og samfundet, har vækket genklang.

Filmen følger den tyske terrororganisation Baader-Meinhof-gruppen, der i 1960’erne og 1970’erne spredte rædsel i Tyskland og resten af verden med bombesprængninger, kidnapninger, røverier og snigmord.

Filmz’ biografanmelder skrev om filmen, der udkommer på dvd herhjemme 3. november: ”‘Baader Meinhof Komplekset’ er tydeligvis tænkt som en stor fortælling med vægten på handling og spænding, men den lægger absolut ikke fingrene imellem med skildringen af rædslerne, og gentagne gange efterlades man chokeret.”

Hele anmeldelsen kan læses her.

Se også: Iransk vrede over “300”.



Vis kommentarer (9)
Gravatar

#1 keitel 15 år siden

Ja, kan det undre nogen at de er vilde en film om terrorisme.
Gravatar

#2 Tumleren 15 år siden

keitel (1) skrev:
Ja, kan det undre nogen at de er vilde en film om terrorisme.


Snak da lige om at misse pointen med historien
Gravatar

#3 keitel 15 år siden

Hvor er det lige jeg misser pointen om jeg må spørge?
Gravatar

#4 Kruse 15 år siden

Hvem holder regnskab med hvor godt filmene klarer sig på det sorte marked i Iran?
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#5 metabolid 15 år siden

ikke desto mindre er det en god ting når en teokratisk republik som Iran får demokratisk modstand og forhåbentligt bliver det væltet. Jeg finder det fantastisk at den store del af den meget unge uddannede del af befolkningen tager kampen op mod det samfund der i den grad har bundet en befolkning i frygt og had. Den grønne revolution er overens med de RAF aktioner der fandt sted i tyskland på et tidspunkt hvor de sidste rester af en fascistoid tankegang stadigvæk hærgede nogle af delstaternes politiske indhold og udøvelse. Det var ikke en tilfældighed at de gik direkte efter de dele af autoriteterne og det er præcis sådan det skal være i ethvert deokrati som bygger på diversitet og retfærdighed i all sammenhænge. Free Iran!
Gravatar

#6 filmz-Bruce 15 år siden

Jeg følger også situationen i Iran nøje! Der er virkelig noget i gære der nede! De unge er nemlig traditionelt højtuddannede i landet og over tid, kan man ikke holde en oplyst befolkning nede. Jeg krydser fingre for dem, selvom det kommer til at kræve mange ofre. Hvis Baarder Meinhof kan være inspiration til at vælte svinene i landet, så be my guest. Jeg meldte mig også gladeligt til RAF, hvis det var for at kæmpe mod ayatollaher.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#7 moulder666 15 år siden

Selvom det bestemt ikke ville gøre mig noget at læse i morgen at Ahmadinejad var væltet af en gruppe studerende, skræmmer det alligevel, at det er det man vælger at lære af den film...Det virker en smule som at se Munich og efterfølgende tænke, at "terrorisme er da egentlig en ok størrelse".
Min kritik er 100 procent berettiget i enhver redaktionel sammenhæng, og hvis du ikke kan se problemet, er du i benægtelse.

Gravatar

#8 filmz-Utyske 15 år siden

#7 -

Omvendt er det ikke altid at et systemskifte kan klares med blomster i håret og en guitar ved et bål. :)

Det er nok lidt svært at sætte sig ind i deres situation, når man sidder herhjemme med et stort lager af brun sovs og en gang imellem kan en væbnet kamp jo føre noget positivt med sig.
De har ikke opfundet mange skarpe knive.. i skuffen og så er de jo ikke særlig stærke. De er skæve og vinde.. af fuld.
Gravatar

#9 stoffer 15 år siden

Europa havde da ikke været hvad det er i dag uden revolutioner, terror og væbnede opstandelser. Om man så synes om slutresultatet er en helt anden sag, men hvis den iranske ungdom finder inspiration hos RAF til at slippe af med Ahmadinejad og præstestyret er det helt fjongballon med mig.
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!

Skriv ny kommentar: