Anmelderne elsker den; Edgar Wrights bedste film, bliver “Baby Driver” kaldt. Og publikum? På en uge har den musikglade bilfilm indspillet for over 42 millioner dollars fra et budget på 34 millioner dollars. Derfor er det ikke så underligt, at Sony Pictures allerede nu drømmer om “Baby Driver 2”.

Se også: Anmeldelsen af “Baby Driver”

Det er instruktør Edgar Wright, der nu selv afslører, at Sony har bestilt en sequel til “Baby Driver”. Og det afviser Wright på ingen måde:

”Selskabet har sagt, at jeg bør tænke over en sequel, og det er en af dem, hvor jeg måske har lyst til at lave en fortsættelse, fordi der stadig er veje at gå med karaktererne. Baby er et nyt sted,” siger Wright til Empire.

Netop Baby er nøglen til en potentiel sequel for manden bag Cornetto-trilogien. I “Baby Driver” var han ved at blive oplært som kriminel flygt-driver – sådan vil det ikke blive i en fortsættelse:

”Jeg har en idé, hvor hvis jeg lavede endnu en film, så kunne du ændre hans involvering i forbrydelsen på en måde, så han ikke er lærlingen mere.”

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: