Duncan Jones har netop afsluttet optagelserne til den længe ventede filmatisering af de populære “Warcraft”-computerspil.
Se også: Første “Warcraft”-billede viser Duncan Jones overvære optagelserne
Og nu løfter filmens hovedrolleindehaver Ben Foster lidt af sløret for, hvad vi kan forvente os af filmatiseringen.
”Jeg spiller en troldmand ved navn Medivh. Der har været fred længe i hans område, og han har lagt tryllestaven på hylden så at sige. Vi ser ham første gang i filmen, da hans venner besøger ham og beder om hans hjælp til at gå i krig,” fortæller Ben Foster i et interview med hjemmesiden IGN.
Skuespilleren, der blandt andet er kendt fra ”3:10 til Yuma” og ”X-Men: The Last Stand”, roser også filmens instruktør, Duncan Jones’ (”Moon”).
”Duncan Jones formår at vise begge sider af krigen, hvilket jeg synes er vildt interessant. Det her er ikke bare endnu en computerspils-filmatisering. Den stiller nogle interessante spørgsmål om, hvor langt vores medfølelse rækker, når det gælder vores fjender,” siger Ben Foster.
”Warcraft” får premiere den 16. marts 2016
#1 daneimp 10 år siden
#2 Carmul 10 år siden
#3 Mikkel Abel 10 år siden
Ehmmmm, at detaljer om handlingen vil blive "afsløret" er vel rimelig klargjort i nyhedens overskrift. Desuden så har alle film vel en synopse og det er altså ikke en "spoiler" bare fordi man fortæller noget om handlingen. Det Ben Foster fortæller er filmens præmis, det kan på ingen måde være en spoiler.
#4 Kimh87 10 år siden