Sony Pictures og Ilion Studios har udsendt en håndfuld billeder fra den kommende computeranimerede spillefilm “Planet 51” – en sci-fi-komedie om en “omvendt” ruminvasion, hvor mennesket er den mærkelige og uhyggelige besøgende fra det ydre rum. Billederne kan ses i galleriet her.

Filmen udspiller sig på den fjerne Planet 51, hvor den lille uskyldige befolkning lever i frygt for en dag at blive udsat for en ruminvasion – en dag, der pludselig bliver til grum virkelighed, da en astronaut fra Jorden lander blandt dem.

Blandt skuespillere, der lægger stemmer til filmens figurer, finder man Dwayne ‘The Rock’ Johnson, Jessica Biel, Justin Long, Gary Oldman, John Cleese og Seann William Scott.

Joe Stillman, som var medforfatter på “Shrek” og “Shrek 2”, har stået for manuskriptet. Jorge Blanco står for instruktionen på filmen, der er sat til at få amerikansk premiere i november.

Den tidligere udsendte teaser-trailer kan desuden ses her.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 filmz-TheNthDoctor 15 år siden

Endnu en tegnefilm hvor skuespillerne, der har trænet i dubbing og har været brugt i over 30 år, bliver pisset på, ved at studierne bruger kæmpe filmstjerner som Brad Pitt og Angelina Jolie til at lægge stemmer...

Det giver ingen mening. Heller ikke budget-mæssigt. Slet ikke.

Hader den trend.
Gravatar

#2 Seth-Enoch 15 år siden

Er det så slemt igen? Jeg elsker nogle gode stemmer. Donkey i Shrek f.eks.. Shiit, det bliver ikke bedre :)

Skriv ny kommentar: