I galleriet kan man nu finde en række billeder fra den kritikerroste israelske “Waltz with Bashir”, der netop har vundet prisen for bedste udenlandske film ved British Independent Film Awards.
Filmen, der er en dokumentaristisk animationsfilm af instruktøren Ari Folman, var også i konkurrence i Cannes og vandt desuden hovedprisen ved den 9. Tokyo Filmex i går.
En nat på en bar fortæller en ven Ari om et tilbagevendende mareridt, hvor han jages af 26 bidske hunde. De to mænd konkluderer, at der er en forbindelse til deres mission i Israels hær tilbage under den første krig i Libanon i begyndelsen af 1980’erne. Ari er overrasket over, at han ikke længere husker noget om den periode i sit liv.
Fascineret af denne gåde beslutter han at mødes med gamle venner rundt om i verden for at interviewe dem. Han har brug for at kende sandheden om den tid – og om sig selv. Som Ari dykker dybere og dybere ned i mysteriet begynder hans erindringer at krybe frem i surrealistiske billeder.
“Waltz with Bashir” kan ses i biograferne herhjemme fra 20. februar.
#1 mr gaijin 15 år siden