Rygter om Disney-opkøb af “Captain Marvel”-billetter har intet på sig.
Der findes en intens modvilje fra et insisterende mindretal imod “Captain Marvel”.
Først blev Marvel-filmen bombet med negativ opmærksomhed på Rotten Tomatoes før premieren.
Det blev af de modvillige – der er blevet beskrevet som trolls – udlagt som et bevis på, at “Captain Marvel” ville floppe – ingen ville se den. Det holdt bare ikke stik.
Derimod åbnede “Captain Marvel” som én af de største film i historien – læs om det her.
Det har dog ikke overbevist kritikerne, der nu i stedet abonnerer på en teori, som går ud på, at Disney har opkøbt flertallet af de solgte billetter for at sikre en succesfuld åbning.
Konspirations-teorien bliver fremført og gengivet online på Reddit, 4chan og YouTube. Men hvor stammer den fra?
De fleste spor ender hos Twitter-brugeren Just Pelé, der med sig selv som vidne henviser til en unavngiven chef for en unavngiven biograf, hvor “Captain Marvel” nærmest var udsolgt, men blev spillet for tomme sæder.
Det er angiveligt beviset for, at Disney har opkøbt størstedelen af billetterne til “Captain Marvel”.
The manager claimed he'd never seen anything like this in >20 years. 100s and 100s of tickets were purchased online but the buyers never arrived to watch the film. AFAIC, the box office totals for #CaptainMarvel are fake, with Disney, or a partner, padding the numbers. @Timcast
— Just Pelé 🇺🇸 (@Just_Pele) March 12, 2019
Hvem er så denne Just Pelé? Foruden interessen for “Captain Marvel” så er Twitter-brugeren tilhænger af Donald Trump, der bliver retweetet, hvilket også er tilfældet med emner som indvandring og våbenkontrol.
Det er de selv samme emner, der interesserede de ledende alt-right-trolls i angrebet på “The Last Jedi” – læs om det her.
Også Jack Posobiec, der stod bag fyringen af James Gunn, er involveret i spredningen af konspirations-teorien om Disney-opkøbet af biograf-billetter til “Captain Marvel”.
Posobiec var desuden blandt de mest toneangivende kritikere af den danske forsker, som påviste troll-angrebet på “The Last Jedi” – læs om det her.
What is going on here? pic.twitter.com/K2DNllrlxx
— Jack Posobiec ✝️ (@JackPosobiec) March 10, 2019
At Disney systematisk skulle have opkøbt “Captain Marvel”-billetter rundt om i hele verden, er altså ikke bevist. Og det er langt fra sandsynligt.
Det forklarer redaktør hos Celluloid Junkie og biograf-ekspert Patrick von Sychowski:
”Det er totalt usandsynligt, at Disney nogensinde selv skulle købe biografbilletter til den mest succesfulde franchise i nyere filmhistorie – Marvel Cinematic Universe. Succesen for ‘Captain Marvel” er blandt andet bevist af CinemaScore,” siger Patrick von Sychowski til Filmz.
CinemaScore er en meningsmåling af tilfredsheden hos det publikum, som har set en film på premieredagen. Her fik “Captain Marvel” topkarakter – læs om det her.
#11 MartinEH 5 år siden
On topic, så var den biograf, jeg så den i, godt fyldt på en mandag aften kl 22, så helt skidt kan det da ikke være :-)
#12 Geekalot 5 år siden
Det er absolut ikke en af de bedste, men det er dælme heller ikke den dårligste, langt fra :)