Optagelserne til den 24. James Bond-film begynder i oktober, og der er så småt begyndt at dukke lidt flere informationer op omkring filmen, som igen har Daniel Craig i hovedrollen som den britiske MI6 agent.

Se også: Oscar-nomineret skuespiller bliver muligvis skurk i ny James Bond-film

Der har tidligere været rygter om, at en skandinavisk kvinde med en problemfyldt fortid kortvarigt vil fungere som Bonds partner i filmen, og nu er den nyhed så godt som bekræftet. Hjemmesiden MI6 HQ fortæller nemlig, at Anne Lindberg, der er agent for den danske skuespillerinde Birgitte Hjort Sørensen (“Borgen”), har bekræftet, at skuespillerinden har været til en audition på filmen i København.

Hjemmesiden skriver dog også, at Sørensen ikke er alene om at være interesseret i rollen, da de to norske skuespillerinder Synnøve Macody Lund (“Headhunterne”) og Ingrid Bolso Berdal, som har en rolle i Brett Ratners kommende “Hercules”, også har været til audition.

Udover Craig som James Bond forventes det også, at Ralph Fiennes, Naomie Harris og Ben Whishaw vender tilbage i rollerne som henholdsvis M, Moneypenny og Q. Den Oscar-nominerede skuespiller Chiwetel Ejiofor (“12 Years a Slave”) er desuden rygtet til skurkerollen, men det er ikke bekræftet på nuværende tidspunkt.

Den endnu unavngivne film får dansk biografpremiere den 24. oktober 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (6)
Gravatar

#1 the_paki_don 10 år siden

Hun ligner også en rigtig Bond pige på billedet valgt...

Fuck, hun ser dum ud! :D

Der kunne I have været sødere! :)
Gravatar

#2 Kviesgaard 10 år siden

Bliver hun så den anden dansker, der optræder i en Bond-film? Mener også der var en i et af Brosnan-filmene, som skulle "lære" ham dansk på Oxford-universitet.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#3 the_paki_don 10 år siden

Kvinde, mener du.

Tror Jesper Christensen og Mads Mikkelsen bliver lidt oprevede, hvis du glemmer dem.
Gravatar

#4 Kviesgaard 10 år siden

#3

Så længe de ikke bliver ophidsede, for så begynder jeg først at blive nervøs.

Men du har ret, der skulle have stået: anden danske kvinde, der optræder i en Bond-film.

Hvad kan jeg sige? Det var endnu en lang arbejdsdag i går aftes og det var tidligt på formiddagen, at jeg skrev indlægget, så min fejlkontrol var ikke vågnet op til dåd endnu.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#5 StigMK 10 år siden

...og Ulrich Thomsen ikke at forglemme.

Det er efterhånden snarere reglen end undtagelsen, at der er en dansker med :-)
Gravatar

#6 dkkev 10 år siden

det går tilbage for serien.. først Eva Green og nu denne ?

Skriv ny kommentar: