Som art director er Paul Inglis én af arkitekterne bag den visuelle stil, der har skaffet “Blade Runner 2049” en Oscar-nominering for sit production design. Nu skal han gentage kunsten på “Star Wars: Episode IX”.
Se også: Efter Box Office-flop: “Blade Runner 2049”-selskab i fyringsrunde
Det er Omega Underground, der afslører, at Paul Inglis er blevet hyret af J.J. Abrams og Lucasfilm i rollen som supervising art director på “Episode IX”.
Inglis har tidligere arbejdet på store produktioner som “Children of Men”, “Prometheus” og “Skyfall” – for sidstnævnte vandt han en Art Directors Guild Award.
Og ligesom “Game of Thrones”-skaberne David Benioff og D.B. Weiss – der netop er blevet hyret til at skrive og producere en række nye “Star Wars”-film – så har Paul Inglis også arbejdet med “Game of Thrones”.
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 19. december i 2019.