Danske Spil har kigget på Danmarks bedste chance for Oscar-statuetten: Dokumentaren “Mr. Nobody Against Putin”.

Når de prestigefyldte Oscar-statuetter til årets bedste film skal uddeles lidt senere på året, vil en flok danske dokumentarister med krydsede fingre sidde i salen blandt alle stjernerne.

Den danske dokumentarfilm Mr. Nobody Against Putin er nemlig blevet nomineret i kategorien bedste dokumentarfilm sammen med fire andre film.

“I år har man fra dansk side valgt at indstille en dokumentarfilm, hvilket er unormalt, men godt set, da det er lykkeligvis lykkedes at komme gennem nåleøjet til selve nomineringen, hvor den er havnet i strid konkurrence,” siger Danske Spils oddssætter og filmekspert Mathias Reimer Larsen i en pressemeddelelse.

Rimelige chancer

Dokumentaren handler om en lærer i Rusland, som med skjulte optagelser dokumenterer, hvordan det russiske skolesystem og dets indhold ændrer sig i takt med Ruslands invasion af Ukraine.

“Der er faktisk rimelige chancer for, at det danske bidrag går hele vejen, selvom det bliver meget svært at slå favoritten og Netflix-sværvægteren The Perfect Neighbor. Vi har pt. vurderet den danske film til at være 2. favorit med en samlet chancevurdering på 20%. Og der er én film, den skal slå, for vi vurderer desværre The Perfect Neighbors vinderchancer helt oppe på 80%,” siger Mathias Reimer Larsen.

De tre andre film i kategorien er Cutting Through Rocks, Come See Me In The Good Light og HBO-dokumentaren The Alabama Solution.

Oscar-priserne uddeles natten til 16. marts dansk tid.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: