Quentin Tarantino har nu begge hovedroller på plads til sin næste og niende film, der har fået titlen “Once Upon a Time in Hollywood”. Brad Pitt skal spille over for Leonardo DiCaprio.

Se også: Leonardo DiCaprio i første rolle efter Oscar: Siger ja til Quentin Tarantino

Det er The Hollywood Reporter, der skriver, at Brad Pitt har sagt ja til at medvirke i “Once Upon a Time in Hollywood”, som foregår i Los Angeles i 1969.

Pitt spiller stuntmand for Leonardo DiCaprio, der gør den som Rick Dalton – tv-skuespiller i serie-westerns – der sammen med sin stunt double, Cliff Booth, kæmper for at få en rolle i Hollywood.

Som ramme for fortællingen er Manson Family-mordene, der tæller mordet på Roman Polanskis gravide kone, Sharon Tate, der i “Once Upon a Time in Hollywood” er nabo til Rick Dalton.

Brad Pitt såvel som Leonardo DiCaprio har tidligere arbejdet sammen med Tarantino i henholdsvis “Inglourious Basterds” og “Django Unchained” – Margot Robbie er rygtet til rollen som Sharon Tate.

“Once Upon a Time in Hollywood” får premiere d. 9. august i 2019.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (15)
Gravatar

#1 [ikke godkendt bruger] 6 år siden

[Denne bruger afventer at blive godkendt til at deltage i diskussionen.]
"I love the smell of napalm in the morning..."
Gravatar

#2 Gorman 6 år siden

Ja, lyder lovende....
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#3 BowieCool 6 år siden

Tarantino laver bare klassefilm hver gang. Glæder mig altid til hans film og bliver aldrig skuffet...
Gravatar

#4 BlackJesus 6 år siden

forventningerne bliver større end nogensinde, med denne rollebesætning.
Gravatar

#5 Mejse 6 år siden

ser bestemt spændende ud :D
Gravatar

#6 SublimeKen 6 år siden

Gad vide hvad Tom Cruise skal spille? Ved ikke om jeg kan se ham som Charles Manson, men med Tarantino kan alt lade sig gøre, i guess.
Gravatar

#7 Mejse 6 år siden

#6 står jo sådan set i artiklen at han spiller stuntmand for leos rolle :D
Gravatar

#8 Morten Vejlgaard Just 6 år siden

#6 #7 Tom Cruise var i spil til de to hovedroller, men de er som bekendt nu gået til Pitt og DiCaprio.
Gravatar

#9 Mejse 6 år siden

#6+8 jep det med navne er tydeligvis ikke min stærke side :D sorry :D
Gravatar

#10 SublimeKen 6 år siden

#8

Hvordan ved du at det var en af de roller han var i spil til? Kan ikke finde andet end artikler hvor skribenten spekulere om det var den rolle eller Charles Manson han var/er i spil til, men ikke noget bekræftende.

Skriv ny kommentar: