Der var mange, der blev overraskede, da det kom frem, at “Breaking Bad”-stjernen Bryan Cranston skal spille Zordon i det kommende “Power Rangers”-reboot. Nu forklarer Cranston, hvorfor han tog rollen: Han mener, de nye film kan gøre for “Power Rangers”, hvad “Dark Knight”-trilogien gjorde for Batman.

Se også: ”Breaking Bad”-stjerne spiller Zordon i den kommende “Power Rangers”

Det er The Huffington Post, der har talt med Bryan Cranston.

Han fortæller, at han indledningvis ikke var begejstret for tanken om at vende tilbage til “Power Rangers”-franchisen.
Cranston lagde stemme til flere af skurkene i den oprindelige serie, som var en kitchet og fjollet omgang.

Han skiftede dog mening, da han læste manuskriptet:

”Jeg var ikke tændt på idéen, før jeg talte med producenten, læste manuskriptet og talte med instruktøren. Så tænkte jeg: Det her er anderledes. Det er lige så stor en nyskabelse, som da Batman-tv-serien blev til Batman-film-serien. Man kan slet ikke sammenligne de to ting. Og man kan ikke sammenligne den her film med tv-serien. Den er næsten uigenkendelig,” fortæller Cranston.

Han understreger dog, at tonen bliver mindre mørk end i Nolans Batman-film:

”Jeg tror ikke, tonen bliver lige så mørk, for det handler om teenagere.”

Til gengæld lover Cranston, at de nye “Power Rangers” tager teenagelivets high school-problemer alvorligt. Der bliver altså plads til mere end fjollede monstre og morphin’ time.

Den nye “Power Rangers” får premiere d. 6. april i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Nicki52 8 år siden

Lyder lovende når det kommer fra Heisenberg.
Venter lige på den bliver filmet og trailer kommer.
Meget kan ændre sig fra manus til optagelser.
"I haven't told you everything..." Sophia Maguire fra "The Event"
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

Lyder da kun positivt

Skriv ny kommentar: