Er Charlie Sheen den nye blanding af Randy Quaid, Lindsay Lohan og Mel Gibson? Noget kunne tyde på det, idet stjernens tiltagende bizarre opførsel – som angiveligt bl.a. skyldes en heftig kokainafhængighed – fortsætter – og nu får konsekvenser for hans karriere.
Se også: Mel Gibson igen i problemer pga. racistiske udtalelser.
45-årige Sheen tilmeldte sig en privat klinik for misbrugsafvænning, efter han i januar endte på hospitalet som følge af en særdeles vild fest med bl.a. den 22-årige pornostjerne Kacey Jordan.
Ifølge Sheen selv er han dog blevet kureret – ”jeg kurerede mig selv med mine tanker,” påstod han for nylig – men det har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på skuespillerens bizarre opførsel.
Senest kaldte han skaberen bag hitserien “Two and a Half Men”, Chuck Lorre – som offentligt har kommenteret Sheens misbrug – for en ”dum, dum lille mand og en snothvalp.” Desuden refererede Sheen konsekvent til sitcom-skaberens jødiske dåbsnavn, Levine – angiveligt fordi Lorre på et tidspunkt har omtalt Sheen som Carlos Estevez – Sheens dåbsnavn.
Det kommer nok derfor ikke som den store overraskelse, at tv-stationen CBS nu har valgt at trække stikket ud på “Two and a Half Men”, som har været Sheens største succes i mange år. CBS har valgt at lukke sæsonen ned, og det vides ikke, om de har i sinde at genoptage serien på et senere tidspunkt.
Sheens kommentar til det: ”De har vækket en sovende kæmpe.”
Se også: Charlie Sheen i “The Expendables 2”?.
#11 Anders Baad Mai 13 år siden
#12 kristoffer w. l. 13 år siden
#13 HonoDelLoce 13 år siden
#14 kasperfmn 13 år siden
#15 Collateral 13 år siden
#16 MaxHHansen 13 år siden
Ja, ting som leve af sin kunst, fri adgang til de mest interessante mennesker i verden (og en masse skuespillere), mulighed for at date verdens smukkeste kvinder, påvirke verdensopinionen med velgørenhed og politiske budskaber kan jo umuligt spille ind, men derimod MÅ det udelukkende være penge jeg tænker på... ,o)
(omend jeg da ikke afviser at penge bestemt ikke er en træls ting at have...)
#17 Høegh 13 år siden
Nu er det jo ikke sikkert Sheen deler dit rosenrøde syn på skuespillerlivet.
Måske ser han det blot som et job der betaler hans store regninger. Måske synes han ikke at han har adgang til de mest interessante mennesker i verden - men derimod kun møder fanatiske fans og krukkede stjerner. Måske føler han sig ikke kvalificeret til, eller har lyst til, at påvirke verdensopinionen via politiske budskaber.
Måske gør han det netop kun for pengene og fordi han har vænnet sig til en dyrere livsstil.
#18 JokerzReality 13 år siden
#19 Taxwars 13 år siden
#20 MaxHHansen 13 år siden
Jeg kender ham ikke personligt, så det skal jeg ikke kunne sige... det forandrer dog ikke rigtigt på min pointe, omend jeg da gerne skal ændre præmisset til "Det er egentlig utroligt, hvordan mennesker der har MULIGHED FOR AT HAVE alt vi andre kunne drømme om, alligevel insisterer på at ødelægge alt, og komme ned på vores niveau...