Er Charlie Sheen den nye blanding af Randy Quaid, Lindsay Lohan og Mel Gibson? Noget kunne tyde på det, idet stjernens tiltagende bizarre opførsel – som angiveligt bl.a. skyldes en heftig kokainafhængighed – fortsætter – og nu får konsekvenser for hans karriere.

Se også: Mel Gibson igen i problemer pga. racistiske udtalelser.

45-årige Sheen tilmeldte sig en privat klinik for misbrugsafvænning, efter han i januar endte på hospitalet som følge af en særdeles vild fest med bl.a. den 22-årige pornostjerne Kacey Jordan.

Ifølge Sheen selv er han dog blevet kureret – ”jeg kurerede mig selv med mine tanker,” påstod han for nylig – men det har tilsyneladende ikke lagt en dæmper på skuespillerens bizarre opførsel.

Senest kaldte han skaberen bag hitserien “Two and a Half Men”, Chuck Lorre – som offentligt har kommenteret Sheens misbrug – for en ”dum, dum lille mand og en snothvalp.” Desuden refererede Sheen konsekvent til sitcom-skaberens jødiske dåbsnavn, Levine – angiveligt fordi Lorre på et tidspunkt har omtalt Sheen som Carlos Estevez – Sheens dåbsnavn.

Det kommer nok derfor ikke som den store overraskelse, at tv-stationen CBS nu har valgt at trække stikket ud på “Two and a Half Men”, som har været Sheens største succes i mange år. CBS har valgt at lukke sæsonen ned, og det vides ikke, om de har i sinde at genoptage serien på et senere tidspunkt.

Sheens kommentar til det: ”De har vækket en sovende kæmpe.”

Se også: Charlie Sheen i “The Expendables 2”?.



Vis kommentarer (28)
Gravatar

#1 Collateral 10 år siden

For fucks sake! De små sgu da i det mindste afslutte sæsonen.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#2 SuckMyUnit 10 år siden

Endelig.
Gravatar

#3 Viking Wizard 10 år siden

Serien er jo også forfærdelig...
Gravatar

#4 andgron 10 år siden

Trist nyhed IMO...

Synes showet var meget sjovt... :)
Gravatar

#5 jesper p. 10 år siden

Jeg har det med Two and a half Men ligesom med Live fra Bremen... jeg hader det! Alligevel bliver jeg ved med at se det, fordi det da for søren ikke kan passe noget så dårligt, har så mange seere. Men ak jo!
Utroligt, det blev Charlie Sheens privatliv, der skulle stoppe det. Men nevertheless: utroligt!!!
http://sorensencinema.blogspot.com
Gravatar

#6 BN 10 år siden

fra nyhedsteksten:

Er Charlie Sheen den nye blanding af Randy Quaid, Lindsay Lohan og Mel Gibson? Noget kunne tyde på


... det?

;-)

Chuck Lorre - som offentligt har kommenteret Sheen misbrug


Sheens
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#7 MaxHHansen 10 år siden

Det er egentlig utroligt, hvordan mennesker der har alt vi andre kunne drømme om, alligevel insisterer på at ødelægge alt, og komme ned på vores niveau...
Gravatar

#8 nakalay 10 år siden

#7 Rigdom er alt du kan drømme om?
We've got chicken tonight. Strangest damn things. They're man made.
Gravatar

#9 Collateral 10 år siden

#8: At leve af at spille skuespil (hvilket vel har været en drøm for ham?) er vel også en ting.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#10 andgron 10 år siden

Tjah - at dømme efter nyheden, stopper showet ikke endeligt - ikke endnu ihvertfald... (som overskriften ellers kunne antyde)...

CBS og Warner Bros. Television, har besluttet at "sætte produktionen af showet på pause" - så af sige...

... så må vi se hvad det ender med...
Men uanset om man bryder sig om showet eller ej, synes jeg at Charlie Sheens opførsel er total uanstændig! Kan sagtens forstå beslutningen...

Skriv ny kommentar: