Den første trailer er landet til næste film fra Marvel Studios. Og det ser ud til, at “Captain America: Civil War” bliver noget radikalt andet, end hvad vi har været vant til at se fra Marvel. Denne gang er det ikke godt imod ondt, men derimod to lige gode sider af samme sag, der kæmper imod hinanden.

Se også: Første trailer: Borgerkrigen bryder ud i “Captain America: Civil War”

Det forklarer skuespilleren i titelrollen, Chris Evans. I den kommende Marvel-film er han og Iron Man splittet på spørgsmålet om registrering af superhelte – for og imod:

”I de fleste af filmene er der ingen spørgsmål om, hvem vi bør heppe på. Vi er alle enige om, at nazister er onde, rumvæsner er onde. Men den her film er den første gang, hvor du for alvor har to sider af en sag. Der er ikke et forkert svar her, det er et spørgsmål om, hvem vi er som mennesker: Tony Stark og jeg selv,” siger Chris Evans til Collider.

Og så bliver “Civil War” filmen, hvor Captain America finder en ny mening med det hele, efter sin ankomst til nutiden fra tiden omkring 2. Verdenskrig:

”Ingen på planeten kendte ham. Ingen er tilbage… Han har ikke fred fra sin ungdom, så Bucky, og det der sker med Bucky i den her film, det er en stor del af at finde målet med, hvad han kæmper for.”

“Captain America: Civil War” får dansk premiere d. 28. april i 2016.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Nagash 9 år siden

Det bliver spændende at se, om den kan køre MCU ind på rette spor igen. Synes hverken Thor 2, Avengers 2 eller Iron Man 3 har været noget at råbe hurra for. Det har jo nærmest været samlebånds-action :P

GotG var dog rigtig god, men selvom den egentlig er en del af MCU, så har den jo ikke rigtig nogen sammenhæng. Ant-man har jeg ikke fået set endnu.

Men at dømme udfra traileren, så ser denne her så også ret spændende ud. Jeg glæder mig i hvert fald til at se den.
Gravatar

#2 David Munch 9 år siden

#0 skrev:
Vi er alle enige om, at nazister er onde, rumvæsner er onde. Men den her film er den første gang, hvor du for alvor har to sider af en sag.

"Aliens vs. Nazis: Captain America chooses a side"
Gravatar

#3 chubby_magoo 9 år siden

Glæder mig meget til denne film. Modsat min holdning til Captain America i tegneserierne, så synes jeg faktisk at han i filmene er en interessant karakter. Winter Soldier er efter min mening den bedste film fra Marvel og har med temaet i Civil War grundlaget for en værdig opfølgning.

Så i øvrigt Ant-Man i dag og blev glædelig overrasket. Jeg nød filmens stemning og Paul Rudds karakter. Den kan du godt se frem til, Nagash.
Gravatar

#4 Nagash 9 år siden

chubby_magoo (3) skrev:
Så i øvrigt Ant-Man i dag og blev glædelig overrasket. Jeg nød filmens stemning og Paul Rudds karakter. Den kan du godt se frem til, Nagash.


Fedt, tak for tilbagemeldingen.
Gravatar

#5 Ceepa 9 år siden

Et spørgsmål om, hvem vi er som mennesker? haha! Det var dog den ladeste retorik! Der er MANGE mennesker på kloden som mener, nazi-Tyskland gjorde det rigtige.

Skriv ny kommentar: