“Dunkirk” bliver som bekendt en atypisk krigsfilm. Christopher Nolans næste udspil bliver nemlig ikke R-rated, som naturligt nok er normen for krigsfilm. Nu forklarer Nolan så den manglende R-rating med, at “Dunkirk” overraskende nok slet ikke er en krigsfilm.
Se også: Christopher Nolan går imod krigsfilm-traditionen: “Dunkirk” uden R-rating
Derimod er “Dunkirk” en spændingsfilm, forklarer instruktøren til ABC News, da han bliver spurgt ind til den mere børnevenlige PG-13-censur:
”Alle mine store blockbusters har været PG-13. Det er en rating, jeg er totalt tryg ved. ‘Dunkirk’ er ikke en krigsfilm. Det er en overlevelseshistorie og først og fremmest en spændingsfilm. Så selv om der er et højt niveau af intensitet, vil den ikke nødvendigvis fokusere på de blodige aspekter ved kamp, hvilket er blevet gjort godt i så mange film,” siger Nolan.
Christopher Nolan er altså godt selv klar over, hvor atypisk det er med et fravalg af R-rating.
Men selve krigen vil altså ikke være i fokus i “Dunkirk”, der handler om ‘Slaget ved Dunkerque’, hvor flere hundredetusinde soldater blev evakueret fra Frankrig under 2. verdenskrig.
“Dunkirk” får premiere d. 20. juli.
#1 Gasivodo 7 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(