Verdens bedste instruktører er kendt for at arbejde sammen med de samme skuespillere igen og igen. Det gælder nu også for den kommende “Black Panther”-instruktør, Ryan Coogler.
Se også: Officielt: Manden bag “Creed” instruerer “Black Panther”
Således har Coogler arbejdet sammen med Michael B. Jordan i sine to første film – “Fruitvale Station” og senest “Creed”. Det bliver nu til et hattrick, da Jordan også skal medvirke i Marvels “Black Panther”, skriver The Hollywood Reporter.
Det bliver i det hele taget et primært afrikansk/afro-amerikansk cast, som Marvel har tænkt sig at præsentere. Således fortæller Marvels Kevin Feige, at “Black Panther” får mindst 90 procent skuespillere med afrikansk eller afro-amerikansk baggrund.
Det er da også Chadwick Boseman, der gentager titelrollen, som han debuterede med i den aktuelle “Captain America: Civil War”, imens også Oscar-vinderen Lupita Nyong’o (“12 Years a Slave”) skal medvirke i en rolle.
“Black Panther” får premiere d. 16. februar i 2018.
#11 Clint 8 år siden
http://filmz.dk/fantastic-four-skuespiller-til-kri...
#12 Gasivodo 8 år siden
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#13 SublimeKen 8 år siden