Verdens bedste instruktører er kendt for at arbejde sammen med de samme skuespillere igen og igen. Det gælder nu også for den kommende “Black Panther”-instruktør, Ryan Coogler.

Se også: Officielt: Manden bag “Creed” instruerer “Black Panther”

Således har Coogler arbejdet sammen med Michael B. Jordan i sine to første film – “Fruitvale Station” og senest “Creed”. Det bliver nu til et hattrick, da Jordan også skal medvirke i Marvels “Black Panther”, skriver The Hollywood Reporter.

Det bliver i det hele taget et primært afrikansk/afro-amerikansk cast, som Marvel har tænkt sig at præsentere. Således fortæller Marvels Kevin Feige, at “Black Panther” får mindst 90 procent skuespillere med afrikansk eller afro-amerikansk baggrund.

Det er da også Chadwick Boseman, der gentager titelrollen, som han debuterede med i den aktuelle “Captain America: Civil War”, imens også Oscar-vinderen Lupita Nyong’o (“12 Years a Slave”) skal medvirke i en rolle.

“Black Panther” får premiere d. 16. februar i 2018.

Følg FILMZ på FACEBOOK.



Vis kommentarer (13)
Gravatar

#1 Gorman 8 år siden

Det bliver i det hele taget et primært afrikansk/afro-amerikansk cast, som Marvel har tænkt sig at præsentere. Således fortæller Marvels Kevin Feige, at "Black Panther" får mindst 90 procent skuespillere med afrikansk eller afro-amerikansk baggrund. skrev:


Det virker helt naturligt, panterens afstamning taget i betragtning
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#2 Geekalot 8 år siden

Skal han nu ødelægge Black Panther også nu :(
Gravatar

#3 Sklertic 8 år siden

#2 Hvad har han ellers ødelagt?

Jeg er spændt på filmen, da jeg ikke kender meget til karakteren. Han var dog en sej figur i Civil War, og Boseman gjorde et godt stykke arbejde i rollen.

Bliver spændende at se hvad masserne finder forkasteligt ved castingen denne gang. Blackwashing evt? :D
Gravatar

#4 Geekalot 8 år siden

#3 Ham og Trank splittede F4 fuldstændigt af.
Gravatar

#5 Clint 8 år siden

#4 What he said
Gravatar

#6 Sklertic 8 år siden

Fair play. Den stank virkelig også uhæmmet.
Gravatar

#7 Strawb 8 år siden

Geekalot (4) skrev:
#3 Ham og Trank splittede F4 fuldstændigt af.

Eh, jeg synes det er ekstremt at give en af skuespillerne skylden for en gennemgående elendig film. Hvis manuskriptet er dårligt og instruktøren ikke har styr på materialet, er der ikke så meget for en skuespiller at gøre.
Jordan gjorde det jo fantastisk i Creed.
Gravatar

#8 Geekalot 8 år siden

#7 nu her jeg efter at have set F4, har jeg set en del med Jordan, han er en helt habil skuespiller. Men at tage en rolle i et univers hvor ens karakter er hvid, gør ham enten farveblind :) eller en smule dum. Han burde selv have afvist den rolle på baggrund af det :) At jeg siger han vil splitte Black Panther af er også lige groft nok :) Er sikker på han nok skal være plus at få med i den :)
Gravatar

#9 Foxxander 8 år siden

Michael B. Jordan gjorde det fremragende i Ryan Cooglers to forrige film, så jeg er slet ikke bekymret for ham. Jeg er mere interesseret i at se hvordan Coogler håndterer at være en del af Marvels/Disneys massive underholdningsmaskine.
Gravatar

#10 kblood 8 år siden

Var problemet med F4 ikke også at dem som han lavede filmen for ikke var specielt samarbejds villige? De stillede krav til filmen som han slet ikke var enig i, men han var på kontrakt og skulle gøre det. Det er jo næsten nød til at ende med at han ikke helt har hjertet med i det.

Skriv ny kommentar: