Den første trailer til det kommende reboot af “Ghostbusters” fik mere negativ respons end nogen anden trailer i filmhistorien. Alligevel mener en af de originale “Ghostbusters”-skuespillere nu, at den nye film er bedre end originalen.

Se også: Paul Feig: “Ghostbusters”-hater er kvindehader

Det er Dan Aykroyd, der spillede Ray Stantz i originalen fra 1984, som nu deler sin mening om den nye udgave med kvinder i hovedrollerne:

”Foruden glimrende, ægte præstationer fra castet – kvinder såvel som mænd – så har den flere grin og forskrækkelser end de to første film, og så er Bill Murray med i den! Som én ud af millioner af mandefans og som Ray Stantz så vil jeg betale for at se den sammen med alle mine venner!” skriver Dan Aykroyd til alle sine fans på Facebook.

Dan Aykroyd medvirker selv i en cameo i Paul Feigs nyfortolkning sammen med to andre af de originale hovedroller, Bill Murray og Ernie Hudson.

De fire nye “Ghostbusters”-hovedroller spilles af Kristen Wiig, Melissa McCarthy, Leslie Jones og Kate McKinnon.

“Ghostbusters” får premiere d. 14. juli i 2016.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 Driver 8 år siden

Jeg mindes stadi da Johan gav Battleship 4 stjerner. Sikke et ramaskrig, der var herinde! Good times.
“Of course, it’s a friendly call. Listen, if it wasn’t friendly, you probably wouldn’t have even got it.”

Skriv ny kommentar: