Den 25. december får efterfølgeren til Danmarks første superheltefilm ”Antboy” premiere. Og nu udsender produktionsselskabet bag filmen en officiel app til superhelten for at gøre ventetiden lidt kortere.
Se også: ”Antboy” banker Superman i de danske biografer
I app’en danner det kendte “Antboy”-univers ramme for små spil, hvor man skal styre Antboy og hans venner gennem vanskelige udfordringer og kæmpe mod superskurke.
App’en udvides løbende med nye opdateringer og byder også på informationer til filmens fans, eksklusivt bagom-materiale og læseeksemplarer fra de populære “Antboy”-bøger af Kenneth Bøgh Andersen.
Antboy app´en kan downloades gratis i App Store og Google Play til iOS og Android platforme.
”Antboy – Den røde furies hævn” har premiere den 25. december i hele landet. Filmen instrueres igen af Ask Hasselbalch og har fortsat Oscar Dietz i rollen som Antboy.