“Avengers: Endgame” overtager åbnings-rekorden i Danmark fra “Spectre”.
Mere end 235.000 danske Marvel-fans indløste i åbnings-ugen biografbillet til “Avengers: Endgame”.
Det er lig med en omsætning på 28,3 millioner kroner, hvilket også er lig med ny dansk åbnings-rekord.
James Bond-filmen “Spectre” sad på rekorden med 20,8 millioner kroner, men Agent 007 må nu se sig distanceret af MCU-heltene:
”Vi havde meget store forventninger til ‘Avengers: Endgame’ – men at den kunne slå franchises som James Bond (‘Spectre’) og Star Wars (‘The Force Awakens’), turde vi ikke håbe på. Det er fantastisk!” siger den danske Disney-chef Mads Nedergaard.
Globalt har “Endgame” også smadret åbnings-rekorden, hvilket betyder, at jagten nu er sat ind på “Avatar” som den største film nogensinde – læs om det her.