Kannibalfilmen “Eddie – The Sleepwalking Cannibal”, der er co-produceret af Fridthjof Film og har Thure Lindhardt i hovedrollen, har ikke formået at bide sig fast i de danske biografgængere.

Se traileren til “Eddie – The Sleepwalking Cannibal”.

Siden premieren 12. juli har filmen kun solgt 3.600 billetter – og det til trods for, at den har haft premiere i hele 44 biografer over hele landet. Det skriver Filmmagasinet Ekko.

Filmen fik ellers en række positive anmeldelser – bl.a. her på Filmz, hvor anmelder Søren Ildved gav den 4 stjerner og skrev: ”Ualmindeligt forfriskende er det dog at se et dansk selskab forsøge sig med en film af denne slags, og det er bestemt også en veloplagt, lunefuld omgang indvolde, vi her serveres. Hvis man ellers har den mindste smag for den slags, så er det bare om at labbe i sig.”

Tilsyneladende er det dog de færreste danske biografgængere, der har haft smag for den slags, og selvom Ronnie Fridthjof fra Fridthjof Film havde troet på en større succes, er han ikke overrasket. ”Jeg havde ikke regnet med, at ‘Eddie’ ville blive et kæmpe hit, men jeg havde forventet, at den ville kunne trække 15.-20.000,” siger han til Ekko.

“Eddie – The Sleepwalking Cannibal”, der er en dansk/canadisk produktion, har fra dansk side af kostet omkring 1,6 mio. kroner at producere. I Canada udkommer filmen direkte på dvd.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (16)
Gravatar

#1 filmzkim 12 år siden

Endnu engang bare dårlig reklamekampagne. Jeg kender ikke en eneste, der kender den her film.
Gravatar

#2 Batsy 12 år siden

Har aldrig hørt om den, så det forklare vel hvorfor den tjente så dårligt ind? Når næsten ingen har hørt om den...
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Gravatar

#3 Killkaj 12 år siden

Så kun at Kanal5 reklamerede for den, og det er nok ikke den mest sete kanal :b
Gravatar

#4 akerman 12 år siden

Jeg havde heller ikke hørt om den, før en kollega snakkede om den - I was like "wtf u on about mayn?"
Gravatar

#5 Frederik 12 år siden

Filmzkim (1) skrev:
Endnu engang bare dårlig reklamekampagne. Jeg kender ikke en eneste, der kender den her film.



Præcis.

Gravatar

#6 Outbound Sith 12 år siden

Og selv hvis jeg skulle få lyst til at se den nu, så er eneste chance i København en mikroskopisk lortesal i Palads. Så det bliver ikke til noget...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#7 FlickReviews 12 år siden

Jeg er en af de få, der har set den så.. Synd, for den var nu ganske god. Vi var ikke mange i bio'en, men folk morede sig og gik glade ud.
Gravatar

#8 bhs 12 år siden

Har aldrig hørt om filmen, før nu. Skal nok ses på et tidspunkt når den udkommer på blu/dvd
Gravatar

#9 The-new-meister 12 år siden

Ville gerne se den men den går ikke i min biograf:(
Gravatar

#10 X&O 12 år siden

Som om filmen nogensinde vil tjene sig selv ind med 15.000 solgte billetter. Ekko synes at mene at fordi en lavbudgets genrefilm der ikke er reklameret for på nogen konstruktiv måde, ikke formår at trække folk i biografen, kun kan betyde at danskerne ikke er klar til genrefilm. Jeg tror det er produktionsselskaberne der ikke er klar til at LAVE genrefilm. Bare se bølgen af historiske film der går som varmt brød i biograferne Flammen og Citronen, Hvidstengruppen og En Kongelig Affære, og forhåbentlig også Marie Krøyer.

Hvor må Ronnie 'sjufte' Fridthjof gnide sig i sine små fedtede fingre, nu hvor han endelig har et håndfast bevis på at kun hans uoriginale, platte komediefilm tjener penge ind. I sidste ende vil han nok alligevel beskylde net-pirater for filmens manglende dvd-indtjening, og kan dermed fortsætte sin stime af uinspirerende film, hvis eneste mål er at tjene penge.

Skriv ny kommentar: