Indimellem har de danske biografgængere særdeles ringe smag – i hvert fald hvis man skal tro det anerkendte britiske filmmagasin Empire.

Nicolas Winding Refns vikingefilm “Valhalla Rising” solgte således kun 8.050 billetter i de danske biografer og blev dermed den tredje mindst sete spillefilm i Danmark i 2010. Det skriver Politiken.

Se også: Nicolas Winding Refns “Valhalla Rising” deler de danske anmeldere.

Men i udlandet har Refns film fået en anderledes positiv modtagelse, og filmen ligger nummer 18 på Empires liste over de bedste film i 2010. Den er dermed placeret foran den Oscar-nominerede “Precious” og Guldløve-vinderen på filmfestivalen i Venedig, “Libanon”.

Empire skriver: ”Vikingefilm er lige så moderne som nakkehår, men Nicolas Winding Refns udgave skaber sin egen niche”.

På Empires førsteplads over årets bedte film finder man Christopher Nolans “Inception”, mens David Finchers “The Social Network” komme ind som årets nummer 2.

Se også: Filmz TV: Interview med Nicolas Winding Refn.



Vis kommentarer (218)
Gravatar

#61 filmz-Myrepip 14 år siden

BN (59) skrev:
Jeg fatter ikke, at du synes, filmen mangler spænding.


Jeg havde ikke på fornemmelsen, at der var noget på spil. Der var ingen seriøse modstandere, kun tiden. Det var et studie i effektfiksering, intet andet.

Og så taler om du om "den middelmådige eksekvering af action". Hold da helt snefri vinterferie! Jeg synes, at gadeskyderierne mellem bilerne er helt eminent iscenesat, såsom da de klemmer en skytte fast med bilen og derefter skyder ham.


Jeg finder klipning og cinematografi i bilscenen meget gennemsnitlig og den har langtfra den intensitet, som man f.eks. finder i Heat. Men god lyd!

Og så er der slagsmålene i hotelkorridoren, som efter min mening er en sand fryd at overvære.


Helt enig!

Og nåja, skijagten og skyderierne i det sneklædte tredje drømmelandskab.


I guder, det fik nærmest bilscenen til at fremstå som et Lawrence of Arabia epos. De "action" scener mangler ALT. INGEN intensitet. Som 100 druer, der var blevet udtrådt, tørret i solen i 8 timer og derefter forsøgt presse et glas vin ud af. Drææææææææænet og absolut intet setup, som indikerer, at noget er på spil. Nej Nolan er ved gud ikke i nærheden af at udvikle sig til action instruktør.
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#62 mammamini 14 år siden

Tak for spoilers med hensyn til Valhalla Rising :) Det elsker vi...
Gør det nu, inden det er forsent (;
Gravatar

#63 BN 14 år siden

Myrepip (61) skrev:
Jeg havde ikke på fornemmelsen, at der var noget på spil. Der var ingen seriøse modstandere, kun tiden. Det var et studie i effektfiksering, intet andet.


Okay? ... Hmm, effekterne er det sidste jeg tænker på, mens jeg ser filmen. (Har lige genset den to gange indenfor et enkelt døgn ved hjælp af TDC-film.) Doms fremtid og lykke var på spil. Og så var der hele tiden spørgsmålet om, hvorvidt bandens forehavende ville lykkes.
I modsat fald kunne udfaldet jo blive det samme som det der skete i den virkelige verden for den første arkitekt, Nash, i filmens indledende scener.


Hvad "seriøse modstandere" angår, så er der
den unge arvings projektioner, som da ihvertfald er så "seriøse", at det lykkes dem at såre Saito dødeligt og at skabe kaos og forvirring for banden. Og desuden er der Mal, som med sin uberegnelighed og aggression er til fare for hele banden på grund af sin indflydelse på Dom - tidligt i filmen hjælper hun fjenden, idet hun truer Dom med en pistol og skyder Arthur (Joseph Gordon-Levitt) i benet. Hun går desuden flere gange i filmen til angreb på Dom og Mal med en stor kniv. Saito er desuden i hele tiden en potentiel fjende, alt afhængigt af bandens succes eller fiasko. ... Men bortset fra det er vi jo i op til flere drømmeuniverser, og her er Dom med sin skyldfølelse og svaghed overfor Mal faktisk sin egen værste fjende.


Myrepip (61) skrev:
Jeg finder klipning og cinematografi i bilscenen meget gennemsnitlig og den har langtfra den intensitet, som man f.eks. finder i Heat.


Nå? Jeg synes, at billedsiden var fantastisk, ja, at det var enormt smukke, glansfulde billeder (modsat de mere mørke og kølige billeder i 'Heat' og 'The Dark Knight').

'Heat' er en anden type film, idet den er et virkelighedsnært drama, der foregår i virkelige omgivelser. 'Inception' foregår derimod i et drømmeunivers, hvor alle personer anbringes der af drømmerne. Så den "intensitet" der er, må nødvendigvis være af en anden karakter. I 'Inception' opstår der kaos og forvirring, fordi der dukker nogle skytter op, der slet ikke skulle have været der, fordi der er tale om et kombineret uvirkeligt OG kunstigt skabt univers. I 'Heat' befinder vi os i den virkelige verden, hvor der udbryder et voldsomt skyderi til fare for både forbrydere, politifolk og almindelige, tilfældigt tilstedeværende civilister. Det må nødvendigvis give en anden følelse, en anden slags intensitet.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#64 BN 14 år siden

BN (63) skrev:
Nå? Jeg synes, at billedsiden var fantastisk, ja, at det var enormt smukke, glansfulde billeder (modsat de mere mørke og kølige billeder i 'Heat' og 'The Dark Knight').


Hov! Her kom jeg vist til at bedømme filmen som helhed, i stedet for blot bilscenen. Men jeg synes nu, at klipning og cinematografi var perfekt i netop den scene. Det skulle virke kaotisk eller uoverskueligt, det der skete - og netop den følelse tilvejebringes gennem den valgte klipning og cinematografi her.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#65 IK 14 år siden

Har også genset Inception flere gange siden jeg købte den i sidste uge, og jeg er komplet uenig i at action-delen skulle være triviel og kedelig. Jeg synes de er perfekt iscenesatte og Hans Zimmers formidable musik er også med til at gøre dem fantastiske. :)
Gravatar

#66 Highland Park 14 år siden

tournesoller (54) skrev:
Der er sku også mange film jeg ikke forstår.
Det havde jeg slet ikke indtryk af, at du mener (og kunne finde på at sige), men det har jeg hermed skrevet mig bag øret. Så har jeg tydeligvis fået en forkert opfattelse af dig, og det beklager jeg gerne.

tournesoller (54) skrev:
Hvilke unødigt nedladende bemærkninger hentyder du til?
Jeg mindes den førnævnte type bemærkninger i forbindelse med omtaler af "The Mist", "Valhalla Rising" og "Inglourious Basterds". At jeg overhovedet bragte det på bane i indlæg #40 skyldes, at det ærgrer mig, fordi du ellers ofte kommer med interessante observationer og betragtninger, og ikke mindst god argumentation, i dine filmomtaler her på siden.
Jeg burde sikkert have ignoreret dine bemærkninger i starten af denne tråd - især med tanke på dit svar til BN i #26 - men det lykkes som bekendt ikke altid. På den anden side må du vel også forvente at få bid, når du i den grad sætter tingene på spidsen. :)
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#67 filmz-Myrepip 14 år siden

BN (63) skrev:
Okay? ... Hmm, effekterne er det sidste jeg tænker på, mens jeg ser filmen. (Har lige genset den to gange indenfor et enkelt døgn ved hjælp af TDC-film.) Doms fremtid og lykke var på spil. Og så var der hele tiden spørgsmålet om, hvorvidt bandens forehavende ville lykkes.


Nolans eksekvering af historien forplanter sig ikke til suspense i mig. Selvfølgelig har Dom og banden noget på spil, men det skulle gerne formøble sig til en indre intensitet og der må jeg tilstå, at jeg havde så løs blære, at jeg kunne have sjatpisset uden at have lagt mærke til det.

Hvad "seriøse modstandere" angår, så er der
den unge arvings projektioner, som da ihvertfald er så "seriøse", at det lykkes dem at såre Saito dødeligt og at skabe kaos og forvirring for banden.


Seriøst er ikke ment som fysiske objekter, som formår at gøre andre fysisk ondt, men som personificering af en modstander man tillægger intellekt og etablerer en given attitude og forestilling om. Her har vi filmen igennem blot anonyme entiteter, som man ser slås og trykke på en aftrækker i ny og næ. Ikke noget som igangsætter adrenalin og spænding.

Og desuden er der Mal, som med sin uberegnelighed og aggression er til fare for hele banden på grund af sin indflydelse på Dom - tidligt i filmen hjælper hun fjenden, idet hun truer Dom med en pistol og skyder Arthur (Joseph Gordon-Levitt) i benet.


Mals interaktion med Dom er et af de bedre elementer i filmen. Derudover er det jo ikke det mest hysterisk spændende, hvorvidt hun skyder én og vedkommende vågner op og det kan man takke Nolan for, som pakker ind og lægger oveni ligningen hele tiden, så man ikke lever intenst i øjeblikket, men flakser rundt hele tiden. Imponator effekten er helt og holdent i kvantiteten, fremfor at have skåret mere ind til benet og søgt mere indlevelse.

Hun går desuden flere gange i filmen til angreb på Dom og Mal med en stor kniv. Saito er desuden i hele tiden en potentiel fjende, alt afhængigt af bandens succes eller fiasko. ... Men bortset fra det er vi jo i op til flere drømmeuniverser, og her er Dom med sin skyldfølelse og svaghed overfor Mal faktisk sin egen værste fjende.


Jamen jeg finder det overhovedet ikke spændende, fordi Nolan konstruerer det med kompleksitet og ikke intensitet for øje. Hiv publikum rundt ved næsen fra den ene til den anden scene, tilføj en masse snak om det underbevidste og drømmelag, men lad ikke publikum få tid til at dvæle.

Nå? Jeg synes, at billedsiden var fantastisk, ja, at det var enormt smukke, glansfulde billeder (modsat de mere mørke og kølige billeder i 'Heat' og 'The Dark Knight').


God beskrivelse. Jeg fandt også billedsiden umådeligt glanspoleret, men det er nok arkitektens skyld.

'Heat' er en anden type film, idet den er et virkelighedsnært drama, der foregår i virkelige omgivelser. 'Inception' foregår derimod i et drømmeunivers, hvor alle personer anbringes der af drømmerne. Så den "intensitet" der er, må nødvendigvis være af en anden karakter. I 'Inception' opstår der kaos og forvirring, fordi der dukker nogle skytter op, der slet ikke skulle have været der, fordi der er tale om et kombineret uvirkeligt OG kunstigt skabt univers. I 'Heat' befinder vi os i den virkelige verden, hvor der udbryder et voldsomt skyderi til fare for både forbrydere, politifolk og almindelige, tilfældigt tilstedeværende civilister. Det må nødvendigvis give en anden følelse, en anden slags intensitet.


Du har helt ret. Det er af en anden karakter og det kunstige univers bibringer mig ved Nolans taktstav ingen spænding overhovedet. De store effekter er mig ligegyldige qua jeg ikke finder, at der er noget på spil og der er ikke etableret personrelationer til birollerne, som får mig til at interessere mig for de pågældendes situation og velvære.
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"
Gravatar

#68 BN 14 år siden

Myrepip (67) skrev:
Her har vi filmen igennem blot anonyme entiteter, som man ser slås og trykke på en aftrækker i ny og næ. Ikke noget som igangsætter adrenalin og spænding.


I såvel westerns (især fra gamle dage) som James Bond-film slås helten med masser af angribende fjender, som er anonyme. I 'Black Hawk Down', som jeg ved at du kan lide, er ALLE de angribende fjender anonyme. Så dette behøver ikke i sig selv at være nogen hindring for spænding, men er det altså ikke desto mindre for DIG i tilfældet med 'Inception'.

Myrepip (67) skrev:
Derudover er det jo ikke det mest hysterisk spændende, hvorvidt hun skyder én og vedkommende vågner op og det kan man takke Nolan for


Her glemmer du vist, at den ekstra kraftige bedøvelse, som hele banden har fået, forhindrer dem i bare at vågne, mens de befinder sig på gaden, på hotellet og ved den sneklædte bjergfæstning. De risikerer at ryge i limbo, hvor der ikke er nogen til at vække dem. Så i den virkelige verden vil de med andre ord ende som "grøntsager" eller en slags coma-patienter.

Resten af det, du skriver, er det svært at sige så meget til, for hey, det er nu engang DIN oplevelse af filmen. :-)
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#69 Spanner 14 år siden

Der er godt nok nogen på Empire, der har spist fluesvampe mht. Valhalla.

Efter de første 10-15 minutter, hvor der lægges op til noget, der kunne minde om et plot sker der bare ikke mere. Mænd der sidder i mudder og stirrer ud i luften, mænd der sidder på en båd og stirrer ud i luften, mænd der sidder i mudder igen og stirrer ud i luften noget mere, psykedelisk rockmusik med numsesex i mudder mens Mads Mikkelsen stabler sten, the end.

Jeg vil hellere se A Viking Saga 10 gange i træk end at skulle slæbes gennem ørkenvandringen Valhalla Rising een gang til... og den varer knap halvanden time.
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#70 filmz-Myrepip 14 år siden

BN (68) skrev:
I såvel westerns (især fra gamle dage) som James Bond-film slås helten med masser af angribende fjender, som er anonyme. I 'Black Hawk Down', som jeg ved at du kan lide, er ALLE de angribende fjender anonyme. Så dette behøver ikke i sig selv at være nogen hindring for spænding, men er det altså ikke desto mindre for DIG i tilfældet med 'Inception'.


Det kunne jo være, at "de westerns" og Black Hawk Down, evner at vikle en fortælling udenom, introducere sine karakterer og dernæst formår at koreografere actionsekvenserne efterfølgende, som gør oplevelsen intens for publikum. Der halser Inception over stok og sten og etablerer ikke den forbindelse, for det er ikke i centrum. Det er euforien over at kunne holde tempoet kunstigt oppe via de mange klip, mellem de mange lag og den altid megen akkompagnerende snak herom, som skal overbevise os om, at "hu hej", hvor der altså sker meget og "ihhh hvor" er det altså intelligent. Der er fokus på "det ydre", "reglerne" og ikke vedkommenheden i de enkelte sekvenser. Ren stiløvelse.

Her glemmer du vist, at den ekstra kraftige bedøvelse, som hele banden har fået, forhindrer dem i bare at vågne, mens de befinder sig på gaden, på hotellet og ved den sneklædte bjergfæstning. De risikerer at ryge i limbo, hvor der ikke er nogen til at vække dem. Så i den virkelige verden vil de med andre ord ende som "grøntsager" eller en slags coma-patienter.


Det gør det i mine øjne ikke mere spændende, grundet Nolans up-tempo eksekvering.

Resten af det, du skriver, er det svært at sige så meget til, for hey, det er nu engang DIN oplevelse af filmen. :-)


Ja selvfølgelig. Det ville da være spild af ord at forsøge og udtale mig på andres vegne.
"Know what the plural of pussy is? Puss-aiiii"

Skriv ny kommentar: