Det begynder i dag. Universal Pictures introducerer med “The Mummy” deres bud på et såkaldt shared universe med navnet Dark Universe. Planen er én ny monster-film om året.

Se også: ”Bride of Frankenstein” bliver anden film i Universals “Dark Universe”

Det er “The Mummy”-instruktør Alex Kurtzman, der sammen med makkeren Chris Morgan bliver kreativ bagmand på det nye fælles univers bestående af de kendte monstre fra Universal.

Og netop “The Mummy” vil sætte tonen for de mange monster-film, som vi kan vente os i fremtiden:

”Idéen er, at vi laver én om året, og at vi sætter tonen med denne film, men at forskellige instruktører vil få mulighed for på forskellige film at tilsætte deres mærke og unikke vision til disse monsterfilm,” siger Kurtzman til Metro.

Dog bliver 2018 monster-fri, da den næste Dark Universe-film først får premiere i 2019 i form af “Bride of Frankenstein”.

Derfra er det så planen, at vi får en ny monster-film i stil med “The Mummy” hvert år placeret i samme univers.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: