“Guardians of the Galaxy”-stjernen Dave Bautista skal lede an i instruktør M. Night Shyamalans næste film “Knock at the Cabin”, rapporterer Deadline.

Rejsen mod M. Night Shyamalans næste spillefilm er gået i gang.

“Knock at the Cabin” er navnet på hans næste film, og nu er det første store navn altså fundet i form af Dave Bautista.

Den 52-årige skuespiller, der tidligere har arbejdet på film som “Blade Runner 2049” og “Spectre”, har i år været aktuel med både Denis Villeneuves “Dune” og Zack Snyders “Army of Thieves”.

Du kan læse vores anmeldelse af “Dune” her.

Universal, der står bag filmen, holder sine kort godt ind til kroppen. Der vides endnu ikke meget om filmen, og derfor kan vi desværre heller ikke sige noget om, hvilken rolle Bautista står over for.

Shyamalan, der i år var aktuel med sin seneste film, “Old”, har tidligere stået bag flere mesterlige film såsom “The Sixth Sense” og “Unbreakable”, men har samtidig også instrueret flops som “The Last Airbender” og “The Happening”. Vi kan kun håbe på, at instruktørens næste film lander inde under den første kategori.

“Knock at the Cabin” har endnu ingen premieredato.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: