Han er aktuel med serien “Mindhunter” hos Netflix. Og så er han hyldet og respekteret for store film som “Fight Club”, “Zodiac” og “The Social Network”. Men projekterne kan også blive for store for David Fincher – han har sagt nej til “Star Wars”.

Se også: David Fincher: Marvel er forudsigelig – Netflix er vejen frem

Instruktøren har ellers diskuteret muligheden med Lucasfilm-chefen Kathleen Kennedy. Men presset er simpelthen for stort:

”Nej, jeg talt med Kathleen Kennedy om det… Men jeg kan ikke forestille mig den styrke, det kræver at følge op på succeserne fra de seneste to. Det er et helt andet niveau,” siger Fincher til Empire.

Og man må give Fincher ret i, at “The Force Awakens” og “Rogue One” giver forventninger af den største slags, når det kommer til box office.

“The Force Awakens” solgte billetter for over to milliarder dollars, imens “Rogue One” måtte ‘nøjes’ med lidt over en milliard dollars.

Til sammenligning har David Fincher solgt billetter for lidt over to milliarder dollars fordelt over alle sine 10 spillefilm.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (4)
Gravatar

#1 123456789 7 år siden

Han skal da heller ikke bruge tid på så dårlige film
Gravatar

#2 Mejse 7 år siden

#1 hvis du mener de foregående film er dårlige, og at han er en god instruktør, burde han så ikke lige netop bruge tid på det for at gøre det bedre ?
Gravatar

#3 123456789 7 år siden

Mejse (2) skrev:
#1 hvis du mener de foregående film er dårlige, og at han er en god instruktør, burde han så ikke lige netop bruge tid på det for at gøre det bedre ?
Haha film kan jo ikke blive gode når Disney står bag
Gravatar

#4 Mejse 7 år siden

#3 så du har aldrig set en film af disney du mente var god ??

Skriv ny kommentar: