Ugens topliste er skrevet af forfatter Andreas Halskov, der er aktuel med bogen “Paradoksets kunst – om David Lynch og hans film”.

Se også: Filmz-toppen: Bedste grindhouse

Det har været et næsten umuligt valg for Andreas Halskov, da få af Lynchs værker reelt kan betegnes som dårlige, og så spænder de over en periode på 30 år.

Klik videre her neden for og find ud af, hvilke fem film der er på listen, og hvilken som er nr. 1.

Læs artiklen ‘Filmz-toppen: De bedste fra David Lynch'

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 region 2 killer 8 år siden

The Straight Story er perfect.

Lost Highway er filmvidenskab porn.
Jaws 3 makes Jaws 2 look like Jaws and if Jaws: The Revenge hadn't surfaced to make Jaws 3 look like Jaws 2, Jaws 3 would have been known as the bigge
Gravatar

#2 Andreas Halskov 7 år siden

SVAR:

"Do you like porno movies? Do they give you a boner?"
- Mr. Eddy til Pete i "Lost Highway" (1997)

Som David Lynch-elsker er jeg også vild med "The Straight Story". Den har det lynchske tempo og den for instruktøren typiske dvælen, deadpankomik og dejlige musik, iblandet elementer af ægte patos og nogle excentriske karakterer. Så helt enig: Det er en dejlig film.

"Lost Highway" er "filmvidenskabelig porn"? Det ved jeg ikke, hvad betyder. Da jeg så den første gang, gik jeg i gymnasiet, og jeg så den i allerhøjeste grad med mine sanser - ikke med min forstand. Det var ikke filmens (formodet) kryptiske fortællekonstruktion, der fascinerede mig, men derimod dens forrygende lækre (lyd-)billeder. Dens dejlige musik og støj, dens flotte low-key-belysning, dens lækre karakterer, dens seje dialoglinjer, dens flotte rum og arkitektur og dens næsten taktile ultranærbilleder. Som ekstern lektor i medievidenskab giver det sig selv, at jeg - som alle andre - tilhører et segment. Og det er meget muligt, at netop mit segment har en forkærlighed for det komplekse og det 'artsy'. Som jeg dog også skriver i min bog, så er det faktisk netop den umiddelbare sanselighed og stemningerne i David Lynchs produktioner, der til fascinerer mig mest. Jeg går gerne med på legen og forsøger at forklare dele af hans film, men min bog adskiller sig fra de fleste akademiske behandlinger af David Lynch ved netop at give plads til en mere sanselig og umiddelbar tilgang.
Nogle mennesker fascineres sikkert af puslespillet, som de opfatter "Lost Highway" som, mens andre frustreres - eller irriteres - over dens (tilsyneladende) kompleksitet. For mig kan legen være sjov nok, men når jeg synes "Memento" er fin (hverken mere eller mindre), mens jeg bedre kan lide "Lost Highway" og "Donnie Darko", så skyldes det faktisk, at det IKKE er den fortællemæssige leg, der fascinerer mig. Det er stemningen og de forskellige oplevelser, filmene skaber.
"Lost Highway" er i mine øjne både uhyggelig, flot, fræk og sjov. Den rummer lækre billeder, lækker lyd og lækre damer. Hvordan kan man ikke fænges af det, kunne man fristes til at spørge... 'It may be porn, but it it's hardly academic'...

Men, altså, jeg tror ikke på, at der findes objektivt gode og dårlige film. Der findes forskellige film, forskellige mennesker og forskellige (film-)oplevelser.

Skriv ny kommentar: