Der er blevet kæmpet internt i dette forår i superhelteland. Først lod DC Comics Batman dyste imod Superman, og senest var det så Marvel, der sendte sine helte i kamp imod hinanden i “Captain America: Civil War”. Nu har Marvel officielt vundet første slag i den krig.

Se også: ”Batman v Superman” ender som økonomisk skuffelse

For godt nok landede “Batman v Superman” som nr. 8 på den amerikanske liste over bedste biografåbninger nogensinde med 166 millioner dollars, men det har “Civil War” nu overgået med 182 millioner og en plads som nr. 5.

Dermed er Captain America og de andre borgerkrigere godt på vej mod den magiske milliard, som “Batman v Superman” næppe kommer i nærheden af.

Således har de fire øvrige film i top 5 – “Star Wars: The Force Awakens”, “Jurassic World”, “The Avengers” og “Avengers: Age of Ultron” – alle tjent minimum 1,4 milliarder dollars på verdensplan.

Den tidligere femteplads tilhørte i øvrigt nok en Marvel-film, nemlig “Iron Man 3”.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Peteryde 8 år siden

Hvad har det så kostet at lave denne film
Gravatar

#2 arnem 8 år siden

#1

Cirka 250 millioner dollars.
Gravatar

#3 cain 8 år siden

arnem (2) skrev:
#1

Cirka 250 millioner dollars.


Incl marketing osv? De sagde jo BvS skulle have syge 800 for at bare løbe rundt. Tror ikke det var rene produktions omkostninger.
Gravatar

#4 David Munch 8 år siden

cain (3) skrev:
arnem (2) skrev:
#1

Cirka 250 millioner dollars.


Incl marketing osv? De sagde jo BvS skulle have syge 800 for at bare løbe rundt. Tror ikke det var rene produktions omkostninger.

Biograferne skal jo også have deres cut, og så er 800 millioner nok ikke urealistisk.
Gravatar

#5 Hassager 8 år siden

$ 250.000.000 er rent produktionsbudget, altså eksl. markedsføringsomkostninger (som jeg ikke aner hvad koster, men garanteret lige så meget :)! )

Skriv ny kommentar: