20th Century Fox har nu fastsat en forventet udgivelsesdato for deres kommende nyfortolkning af “Fantastic Four”, der på ingen måde er forbundet til de to foregående film i franchisen.
Se også: Filmz TV: Livechat med “Chronicle”-instruktør og skuespillere.
Den forventede amerikanske dato lyder lige nu på 6. marts 2015, hvilket betyder, at filmen når at ramme biograferne lige før sommerens store blockbuster-ræs med titler som “Star Wars Episode VII”, “The Avengers 2”, “Justice League” og den forventede “Avatar 2”.
Den nye “Fantastic Four” instrueres af Josh Trank, der stod bag dette års superheltehit “Chronicle”, og skrives af den endnu ukendte Jeremy Slater, som tidligere har skrevet manuskriptet “Score”, der blev taget med på listen over bedste uproducerede manuskripter et par år tilbage.
“Fantastic Four” står til at blive en del af 20th Century Fox’ eget Marvel-filmunivers, der også kommer til at inkludere film som “The Wolverine”, “X-Men: Days of Future Past” og den forventede “Deadpool”-film.
#21 ha.di.haha 12 år siden
#22 Mr. Philosopher 12 år siden
#23 Mr. Philosopher 12 år siden
#24 doom WAD 12 år siden