Selvom Hollywood længe har været glade for at bringe forfatteren Alan Moores tegneserier – deriblandt “From Hell”, “The League of Extraordinary” og senest “Watchmen” – til det store lærred, har Moore altid være ekstremt skeptisk over for tegneseriefilmatiseringer, og i et interview med TotalFilm.com fortæller han hvorfor.
”Hovedårsagen til, at tegneserier ikke fungerer som film, er i høj grad fordi alle, der i sidste ende bestemmer i filmindustrien, er bogholdere,” siger Moore. ”Disse folk er måske i stand til at holde regnskab, men inden for alle andre områder er de dumme og inkompetente og har ikke noget talent… [Filmfolkene] viser resultatet til bagmændene, og de siger ‘vi vil have det her med, og hvor er monstret’?”
Moore fortæller i den forbindelse, at han blev kontaktet af en Hollywood-producer, der bad ham om at lægge navn til en film, uden at Moore behøvede at skrive forlægget. Idéen, produceren havde fået, var en spin-off-film: “The League of Extraordinary Animals”.
Moore kritiserer også blockbusterfilmenes store budgetter – ikke mindst “Watchmen”s: ”100 mio. dollars – det kostede ‘Watchmen’, som var lige ved ikke at få premiere pga. sagsanlægget… Det brugte de også på ‘The League Of Extraordinary Gentlemen’… Har vi brug for flere lortefilm i verden? Vi har rigeligt allerede. 100 mio. dollars ville kunne løse de civile optøjer på Haiti.”
Det er dog ikke kompensation til Moore, som udgør størstedelen af “Watchmen”s budget: Ligesom med de tidligere filmatiseringer har forfatteren frabedt sig enhver økonomisk kompensation og har i stedet bedt om, at hans andel gives til tegneseriens tegner.
Også Sean Connery får en bredside med på vejen: ”‘The League’ kostede 100 mio. dollars, fordi Sean Connery ville have 17 mio. – og en større eksplosion, end den han havde i sin seneste film. Det står i hans kontrakt, at han skal have en større eksplosion i hver film, han er med i. I ‘The Rock’ sprængte han en ø i luften, og han krævede i ‘The League’, at Venedig eller noget lignende blev sprængt i luften. Det ville have været månen i hans næste film.”
Hele interviewet, hvor Moore også fortæller, hvorfor han mener, at superheltetegneseriernes popularitet i USA kan kædes sammen med den amerikanske selvopfattelse og udenrigspolitik, kan læses hos TotalFilm.com.
#11 Casanova_Frankenstein 15 år siden
#12 mr gaijin 15 år siden
Hollywoods profit kommer jo fra forbrugerne. Hollywood er ikke en regering, der kan omfordele goder via skat. Det kan kun lade sig gøre, hvis forbrugerne selv dropper at købe DVDer, se Hollywood-film i tv og at gå i biografen, og at de i stedet bruger sparepengene på nødhjælp.
#13 filmz-Kadann 15 år siden
I 80'erne, hvor "Watchmen" og "V for Vendetta" blev lavet, var det ikke unormalt at forfatterne og tegnerne ikke ejede rettighederne til deres arbejde, men at rettighederne blev hos forlaget. Sådan var tegneserieverden ganske enkelt skruet sammen dengang.
Det er først i 90'erne, hvor bl.a. Image blev grundlagt, at det blev mere almindeligt, at tegnere og forfattere kom til at eje rettighederne til deres arbejde.
#14 Spanner 15 år siden
Måske han skulle have taget imod lidt Hollywood almisser når nu han altid prøver at slå mig for to kroner til en kop kaffe.
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
#15 aero 15 år siden
Engelsk og amerikansk ophavsret adskiller sig meget fra den danske, og det er derfor meget muligt at Moore aldrig har haft nogle rettigheder til sine tegneserier, men blot modtager et honorar - løn om man vil - for sin præstation. Højst sandsynlig er det ordnet på den måde at DC Comics har lavet en kontrakt med ham hvor alle rettigheder overgår til dem mod at han får procenter af salget, og selvom en sådan kontrakt ikke skulle eksistere er den udfyldende regel i anglo-amerikask ret at arbejdstagerens (moore's) rettigheder overgår til arbejdsgiveren (DC). Herhjemme og i resten af kontinental-Europa er det lige omvendt, og det eneste sted hvor sådan en regel har hjemmel i loven er ved edb-programmer frembragt i ansættelsesforhold (så kom den lige med). Altså Moore er ikke en hykler på det punkt da han faktisk aldrig har solgt sine rettigheder til at råde over sit værk i form af sprednings-, visnings- og eksemplarfremstillingsretten, da han aldrig har ejet disse. Han er dog bererttiget til et vist honorar af eventuelle salg men som det fremgår af nyheden har han frasagt sig disse. Sagt på godt almindelige dansk. Moore har juridisk set aldrig haft muligheden for at forhindre filmatiseringer.
#16 chandler75 15 år siden
# 13 og 15 har allerede beskrevet det meget godt. Jeg kan tilføje, at det samme stadig er gældende for 90 % af alle Marvel og DC-tegneserier. Også selvom forfatterne opfinder nye figurer, der senere går igen og viser sig populære (og måske bliver filmatiseret), har de ikke rettigheder til dem, med mindre det er særaftalt. De store forfattere kan ofte få nogle creator owned-aftaler igennem, men er man nystartet apirerende forfatter er det tough shit.
Selvom det stadig er barske vilkår, er det blevet bedre med tiden. Før i tiden fik tegnerne ofte ikke engang deres originaltegninger tilbage - de blev i stedet gemt væk i fugtige kældre hos selskaberne.
#17 Andcasso 15 år siden
#18 Graversen 15 år siden
Her er en lang forklaring af hvordan retighederne til watchmen er aftalt og hvilket Moore i den sidste ende ikke var helt tilfreds med ;)
Hvilket kort vil sige at så længe DC ikke bruger Watchmen figurene på nogensom helst måde i et helt år, så overgår rettighederne til Alan Moore og Dave Gibbons. Det er nok derfor DC har udgivet så mange forskellige udgaver af Watchmen historien, for Moore og Dave har aldrig fået rettighederne. Hvilket Moore i 2006 ikke var tilfreds med:
#19 Graversen 15 år siden
- The Coen Brothers
- Darren Aronofsky
Men jeg vil dog også tro at de er nogen af de eneste i holywood og hvis det er sandt, burde de have eneret til "Directors Cut" tagget :P
#20 filmz-TheNthDoctor 15 år siden
Nej, man ejer ikke sit arbejde når man er hyret af firmaer som Image Comics, DC, Marvel, Dark Horse, etc, etc... Man arbejder under en 'work for hire' kontrakt der sørger for at forlagets rettigheder til figurer og udnyttelse sikres. Sådan har det altid været.
Undtagelser forekommer i undergrunden, hvor de små og uafhængige forlag ligger, her kan man nemt eje materialet selv. From Hell eksempelvis. League of Extraordinary Gentlemen er udgivet af DC's Wildstorm brand, men denne ene serie ejer han (vist nok sammen med tegneren) selv.
Og hvad angår hans "hykleri" så ser jeg ingen hykleri i at lade sin kollega tjene en luns penge på projektet selvom man ikke selv ønsker det. Moore er en hæderlig mand og en reel kunstner og så lader han ikke hans ego stå i vejen for hans kollegaers gevinst.
Det er s'gu da også ret kummerlige filmatiseringer, de har lavet af hans epos'er. Helt ærlig - V for Vendetta? for chrissakes... LXG? motherfuckers.... From Hell? udmærket som film for sig selv, men har intet med tegneserien at gøre...