I Hollywoods begyndelse var det reglen snarere end undtagelsen, at alle roller – sorte, asiatiske og mellemøstlige – blev spillet af hvide skuespillere iført makeup.
Sådan er det naturligvis ikke længere, men mange interesseorganisationer i USA føler, at Hollywood stadig ofte vælger hvide skuespillere, når ikke-hvide, etniske roller skal besættes.
Det skabte f.eks. kontroverser, da Jake Gyllenhaal blev castet i rollen den persiske prins Dastan i “Prince of Persia: The Sands of Time”, og også Noah Ringer i rollen som den asiatiske helt Aang i M. Night Shyamalans kommende “Luftens sidste mester” har fået kritik og har fået flere organisationer til at true med at boykotte filmen.
Senest har der snak om, at Angelina Jolie er favorit til at spille Cleopatra i en ny film om den egyptiske dronning, hvilket også er blevet mødt med protester.
En del af utilfredsheden stammer fra, at det meget sjældent går den anden vej rundt – at ikke-hvide, etniske skuespillere castes i hvide roller.
Se også: Bør den næste Spider-Man være sort?
Samtidig er der dog en erkendelse af, at Hollywoods skuespillervalg nok ikke skyldes racisme, men derimod tallene på bundlinjen: At en hvid, kendt skuespiller som f.eks. Angelina Jolie sandsynligvis vil kunne generere større omsætning end en etnisk, ikke-hvid skuespillerkollega.
Hvad mener du? Bør hvide skuespillere spille ikke-hvide, etniske roller? Klik på ‘Kommentarer’ herunder for at diskutere i forum.
#11 BN 13 år siden
Bortset fra i parodiens verden (f.eks. 'Tropic Thunder') kan og bør hvide efter min mening ikke spille sorte og gule/asiatiske mennesker, og sorte og gule kan og bør ikke spille hvide mennesker. Forskellen er simpelthen for stor.
Men jeg kan ikke med min bedste vilje se, hvorfor hvide skuespillere ikke skulle kunne spille f.eks. indianere, arabere, iranere og indere, eftersom de kun er LIDT mørkere end i huden end europæere el. kaukasere. Selvfølgelig er det da helt ideelt, hvis man kan få rigtige indianere (jf. 'Dances With Wolves'), arabere, iranere o.s.v. til at udfylde rollerne, men i nogle tilfælde har hvide, engelsktalende skuespillere klaret det ligeså overbevisende. F.eks. troede jeg, at Alfred Molina virkelig var iraner, da jeg i sin tid så 'Not Without My Daughter', indtil jeg nogle år senere læste nærmere om ham. Nogle kaukasere er jo desuden mere mørklødede end andre, og mange har helt mørkt hår.
Her i Danmark har vi en skuespiller som Dejan Cukic, der i adskillige tilfælde har spillet indfødt dansker, selvom han er født og opvokset i Montenegro og altså har et andet modersmål. Og det har han kun kunnet gøre på fuldstændig overbevisende vis, eftersom han taler accentfri dansk, og eftersom danskere/skandinaviere ikke er en ensartet flok bestående af lutter lyse og blonde personer. :-)
#12 filmz-Bruce 13 år siden
Jeg kan da personligt også bedst lide film som går autencitetens vej, mht. cast og sprog. Apocalypto, Passion of the Christ og Untergang scorer højt på mit barometer på de konti.
Jeg kan sagtens holde ud at se Valkyrie og Troy, men de vil blive mere seværdige og ikke mindst gensyns værdige, hvis man går langt for at respektere historien. Engelske og skotske skuespillere som grækere og trojanere, det er ikke den bedste kombi. På den anden side holder film som Ben Hur og De 10 bud jo med Charlton Heston i hovedrollen. Djenghis Khan er til gengæld hysterisk morsom med en farvet John Wayne og en tyk western accent. Man mangler blot "That'll be the day".
Så er der Lawrence of Arabia, som er en vidunderlig film, men i mine øjne er det kikset at se Alec Guiness med farvelade i hovedet, spille araber. Hans kvaliteter til trods, så har jeg det svært med den scene.
Men med Peter Sellers fungerer det jo fortræffeligt i The Party, måske fordi vi der VED, at det ER en parodi og der laves fis? Men i dag ville man jo nok blive anklaget for rascisme for at portrættere indere som stereotyper. Ak ja!
Så er der det med accent og sprog. Efterhånden er man blevet bedre til at bruge tysk i film om 2. verdenskrig med tyskere. Valkyrie og Conspiracy er dog på "den gamle måde", hvor begge trods alt fungerer og Conspiracy endda formidabelt.
Nogle kan elske Russel Crowes rolle i Gladiator og rose ham til skyerne og så kan de derfter kritisere ham for ikke at ramme accenten fra det rigtige engelske sogn i Robin Hood, selvom der nok er større forskel mellem australsk og romersk anno lidt after Kristus fødsel.
Så absolut ville det være at foretrække film med autenticitet for øje, men kvalitet er og blive et sammenspil mellem flere faktorer og hvis skuespil og plot er i orden, så er det svært at ødelægge en god film. Hvis Trier kan lave en film, hvor publikum skal forestille sig lokation, kulisser og settings, så kan alt lade sig gøre.
Subjektiviteten er i højsædet og jeg formoder vor standard for bedømmelse er varierende afhængig af film og vor egen opfattelse af disse, som værende succcesfulde eller ej.
Og så er der lige instruktør elementet, omkring sprog. Det er nok ikke altid, at engelsktalende instruktører vil gå den ekstra mil, for at instruere en film, som består af skuespillere som ikke er engelsktalende. Det besværliggør nok processen en del.
Problem med Prince of Persia mht. etnicitet? Jeg tror jeg kan finde andre og mere vigtige problemer at fokusere i den film.
#13 The Dark Knight 13 år siden
Men nu synes jeg at hvide har en fordel, fordi de med blot noget makeup kan ligne en fra mellemøsten eller som man ser på billedet en udmærket persisk prins.
#14 amadoR 13 år siden
Michael Moore i Precious 2.
#15 bnm 13 år siden
Aang
Hvis noget er det nærmere hans to venner, Katara og Sokka, den er gal med.
Det samme gælder i øvrigt Dastan (som i Prince of Persia spillene aldrig bliver omtalt ved navn). Han ser heller ikke vildt iransk ud.
Prince of Persia (1989) cover
Prince of Persia (2008) cover
Sands of Time cover
Her er en smårelateret historie om politisk korrekthed.
#16 Helheim 13 år siden
Min eneste pointe med dette indlæg er sådanset at med den rigtige skuespiller kan et raceskift for en karakter godt gå an, men en sort spiderman vil bare ændre forudsætningen for karakteren, som netop omhandler de problemer er hvid nørdet teenager fra den lavere middelklasse har.
#17 keitel 13 år siden
Genindspilningen af "Time Machine" Heltens kæreste er pludselig neger, den oprindelige version var nærmest alle giga ariere.
#18 filmz-Utyske 13 år siden
Nick Fury er sort i Ultimate-universet i tegneserierne og i øvrigt tegnet som Sam Jackson og det skift i hudfarve kom allerede i 2001, længe før han dukkede op i Iron Man-filmen.
http://en.wikipedia.org/wiki/Ultimate_Nick_Fury
#19 filmz-Claudius 13 år siden
Det ville selvfølgelig også gå den modsatte vej. Nu er jeg ikke tilhænger af en sort Spider-Man eller Jason Bourne. Men jeg er tilhænger af, at nogen har ret til at lave den slags, hvis de vil.
Valget af skuespiller afhænger i høj grad af, hvem man ser som målgruppe. Hvorfor er kun race til diskussion? Hvorfor ikke køn? Hvorfor skal Professor X ikke være en kvinde? Eller Green Lantern eller The Flash? Der er strikse krav til at opfylde folks forventninger. Jeg husker f.eks., at Keira Knightleys bryster blev gjort større på biografplakaterne til "Pirates of the Caribbean"-filmene, fordi målgruppen - inklusive kvinderne - forventede det, og man frygtede det ville skade indtjeningen, hvis heltinden virkede for fladbrystet. Det synes jeg næsten er et større problem.
Desuden nægter jeg simpelthen at høre på den frelste ligestillingsmoraliseren. Som når folk beskylder "Lord of the Rings" for at være racistisk, fordi samtlige hovedroller blev spillet af hvide skuespillere. At Tolkiens "Middle Earth" er en fantasy-version af nordisk/noreuropæisk middelalder og trækker på stort set samtlige store europæiske eventyr og sagaer skal åbenbart helt selvfølgeligt ofres på den politiske korrektheds hellige alter. Jeg brokkede mig altså ikke over, at der ikke var hvide hovedpersoner i "Rapa Nui" eller "Apocalypto".
Alt for ofte baserer kritikken sig på en pinligt og latterligt overfladisk vurdering af filmen, som når skuespillervalget til Jango Fett bliver beskyldt for at være racistisk, fordi han på nogen virker latino, selv om Temuera Morrison er Māori fra New Zealand. Det gør det ikke nemmere, at tage kritikken seriøst. Selv når der er en pointe.
Jeg er enig i, at ikke-hvide skuespillere bruges for lidt på det store lærred. Man kritikerne gennemhuller ofte deres pointer med deres usaglige og overfladiske argumenter. Og selv hvis de ikke gjorde, så ville jeg ikke støtte regler om den slags. Det ender altid med, at de forkerte kommer i klemme.
#7
Går du langt nok tilbage, så er vi alle af afrikansk oprindelse.
#20 natterjack 13 år siden