Disney slår sig endnu engang sammen med Guy Ritchie om et live-action remake af en animationsklassiker – denne gang er det “Hercules”, der står for skud.
Efter Ritchie i 2019 fik Disneys live-action “Aladdin” til at runde en milliard dollars, er det ikke overraskende, at filmstudiet fortsætter det succesfulde samarbejde med “Snatch”-instruktøren. Det gør de ifølge Deadline med et live-action remake af “Hercules”, studiets 35. animationsfilm.
Ritchie bliver dermed den blot tredje instruktør til at stå bag to live-action Disney-remakes efter Jon Favreau og Tim Burton – selvom sidstnævntes første film var en noget anderledes genfortolkning af “Alice i Eventyrland”.
Da “Hercules” udkom i 1997, var det John Musker og Ron Clements, der stod bag roret på filmen, som de skrev i samarbejde med Donald McEner, Bob Shaw og Irene Mecchi.
Ingen af de originale skabere vender tilsyneladende tilbage for at arbejde på remaket, der produceres af Russo-brødrenes (“Avengers: Endgame”) produktionsselskab AGBO. Dave Callaham (“Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings”) skrev filmens første udkast, men Disney er stadigvæk i gang med at hyre flere forfattere.
Efter Ritchies “Aladdin”-succes besluttede Disney sig for at give grønt lys til både en 2’er samt en Disney+-spinoff. Spinoff-filmen, der stadigvæk er under udvikling, blev genstand for kontrovers, da den fokuserer på originalfilmens eneste hvide skuespiller, Billy Magnussen, efter at han optrådte i et kort øjeblik i filmen. Nyheden om spinoff’en kom kort tid efter, at “Aladdin”-hovedrolle Mena Massoud havde beklaget sig over, at han ikke havde fået nogle auditions siden filmens premiere.
Læs også: “Disney Plus-spinoff har fokus på hvid karakter fra ‘Aladdin’ – fans påpeger racisme”
Forhåbentlig oplever Ritchie færre kontroverser med “Hercules”, der ikke har fået nogen premieredato endnu.
#1 sraw rats 2 år siden
Er der nogle her inde der syntes disse klassikere til film er bare guf.
#2 The Man With a Lot Of Names 2 år siden