2.271.000 seere fulgte med, da færøske Linda Andrews vandt finalen i det populære talentshow “X Factor” i fredags, og samlet set har showet sat dansk rekord med et seertal på over 4 mio. Danskerne kan altså tilsyneladende ikke få nok af “X Factor”, og derfor er Nimbus Film nu gået i gang med at udvikle en filmmusical baseret på showet. Det skriver filmselskabet i en pressemeddelelse.

Den danske instruktør Thomas Villum Jensen (“Min søsters børn”, “Solkongen”) skal stå bag kameraet på projektet, der beskrives som en dansk udgave af “High School Musical”, som vil blande sang og dans. I filmens hovedroller vil man udelukkende kunne finde nye, ukendte ansigter, men Nimbus Film forventer alligevel, at projektet vil have potentiale til i hvert fald én fortsættelse.

Filmen følger en fattig færøsk pige, der kæmper sig vej til et stort dansk musical-show i København og vinder plads i danskernes hjerter.

“X-Factor”-dommeren Remee vil producere og fungere som konsulent på filmen. Der er endnu ingen forlydender om, hvorvidt de to andre “X-Factor”-dommere, Lina Refn og Thomas Blachman, vil være involveret i projektet. Blachman skulle dog tidligere have afvist at medvirke i en evt. filmversion baseret på showet, da han mente, at det ville gå ud over hans kunstneriske integritet.

Optagelserne til “X Factor – The Movie” går allerede i gang i slutningen af måneden med en forventet premieredato i efterårsferien.



Vis kommentarer (42)
Gravatar

#1 Petrescu 15 år siden

Når man troede at bunden var nået med Anja og Viktor 5, så findes spaden frem.
Alene at trække på en sammenligning med High School Musial-filmene er en fornærmelse imo: Magen til poleret og kønsløs underholdning skal man lede længe efter.
At skabe en film på baggrund af et talentshow er efter mine begreber et endnu tyndere grundlag end at basere en film på et spil.
- Thomas Villum Jensen kunne godt blive Danmarks svar på Uwe.

Gravatar

#2 elwood 15 år siden

Ahh Yes!

Jeg stemmer for Anette Heick som Lina Refn, og Lars Bom som Blackman.

Synes jeg har hørt rygter om at Bent Fabricius sku stå for musikken, til dette storslået drama.

Husk lige hvilken dato vi har idag folkens
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#3 filmz-yoshimura 15 år siden

#2 Også min første tanke ;-)
the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#4 Petrescu 15 år siden

Crap! Min aversion mod reality tv og talentshows blokerede mit klarsyn ;)
Gravatar

#5 9No 15 år siden

#2 Hehe :)


Gravatar

#6 elwood 15 år siden

#4

Indrøm det blot, du håbede et splitsekund at det var rigtigt 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#7 Petrescu 15 år siden

#6
Okay, okay. Jeg tilstår. Det ville være benzin på mit bål og det kan godt give en form for tilfredsstillelse
Gravatar

#8 Silver666 15 år siden

Aprilsnar:-)
Gravatar

#9 elwood 15 år siden

Ahh virkelig 8-(
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#10 Kaizer Soze 15 år siden

Puuha... Og tak for reminderen :)

Skriv ny kommentar: