“Drive”-instruktøren Nicolas Winding Refn mener, at det er gammeldags at kritisere Netflix.

“Drive”- og “Pusher”-instruktøren Nicolas Winding Refn kritiserer Netflix-kritik ovenpå Cannes-sagen, hvor streaming-giganten har boykottet filmfestivalen, der krævede fransk biografpremiere til Netflix-film – læs mere her.

Instruktøren fortæller, at ikke alle film nødvendigvis skal have en biograf-premiere, når der bliver spurgt ind til Cannes-sagen:

Jeg kan ikke relatere til det længere. Den diskussion er så år 2000. Her er vi på den anden dag af Year Zero. Den eneste ting man skal vide er, at biograf-skærmen og telefonen eksisterer side om side. Den ene er ikke bedre end den anden. De sameksisterer,” fortæller Nicolas Winding Refn til The Guardian.

Refn mener desuden, at internettet er det bedste, der er sket for kunstnen og fortsætter med en kritik af biograf-industrien:

Folk vil altid gå i biografen. Men biograf-industrien er finansieret af en bestemt type film, hvis eneste formål er at maksimere profit så hurtigt som muligt. Det er der ikke noget galt med. Men hvad har ændret historien mest i de sidste 20 år? Et videokamera og en telefon. En af de vigtigste ting i den digitale revolution er, at det at dele ting, er den nye definition på kultur.

Refn afslutter med at sige, at tv er dødt og ikke vil komme tilbage. I stedet findes den digitale platform til underholdning. Biograf-film vil dog komme tilbage, mener han, men med en anden betydning.

Instruktørens gratis streaming-tjeneste, byNWR.com, er på vej til at blive lanceret. Her kan man se en ny restaureret version af en gammel film hver måned, udvalgt af en gæste-redaktør, der også laver tilhørende artikler, videoer og billeder til filmen – læs mere her.



Vis kommentarer (29)
Gravatar

#11 Kim Pedersen 6 år siden

#9: Du mener simpelthen at biograferne mistede deres betydning i slutningen af 90’erne?
Forbløffende.
I slutningen af 90’erne gik der 3-4 millioner mennesker færre i biografen i forhold til de senere år. Og der var årligt 100 film færre at vælge mellem.
Biograferne er mere betydningsfulde og står stærkere i dette årtid end nogensinde siden 1970’erne,
Gravatar

#12 Bjur 6 år siden

Kim Pedersen (5) skrev:

#1: Kun tre af de 25 mest sete film i 2018 har været superheltefilm, så din påstand om at publikum skulle drukne i superheltefilm er hentet i fantasiens verden.

Nu skriver du 3 ud af de 25 mest sete film har været superheltefilm.
Det kan da godt være at folk drukner i superheltefilm, men bare ikke gider se dem, derfor de kun udgør 3 ud af de 25 mest sete film?
Gravatar

#13 Jb-film 6 år siden

Kim Pedersen (11) skrev:
#9: Du mener simpelthen at biograferne mistede deres betydning i slutningen af 90’erne?
Forbløffende.
I slutningen af 90’erne gik der 3-4 millioner mennesker færre i biografen i forhold til de senere år. Og der var årligt 100 film færre at vælge mellem.
Biograferne er mere betydningsfulde og står stærkere i dette årtid end nogensinde siden 1970’erne,


Tal er en ting!

Hvad med undersøgelse af de forskellige aldersgrupper tilgang til biografen i 1990'erne til nu?

Den undersøgelse skal vi have på banen!
Gravatar

#14 Mejse 6 år siden

#13 er det ikke bare flere tal som er en ting ?
som sagt er biograferne og filmene og alt det andet du er så sur på, ligeså relevant som altid, det du kan lide er bare ikke det mange andre kan lide, gør altså ikke verden til et ondt sted :)
Gravatar

#15 Jb-film 6 år siden

#14

Jeg er ikke sur på noget - men med alderen, så er jeg blevet mere kritisk :)

Og jeg opererer ikke med begrebet 'mange andre' - men forskelle i aldersgrupper, der har set film gennem tiden, interesserer mig :)
Gravatar

#16 Mejse 6 år siden

#15 det er bestemt også interessant, men du kan ikke bare fjerne begreber som "mange andre" fordi du er i mindretal :P kan heller ikke på den ene side sige "tal er en ting" og så spørge efter tal :P

men jo det er da interessant, og det har da muligvis ændrede sig, men så bliver det jo en hønen og ægget diskussion, ændrede det sig fordi film ændrede sig, eller ændrede film sig fordi publikum ændrede sig.
Gravatar

#17 Kim Pedersen 6 år siden

#15: Altså, du generaliserer ud fra din egen holdning. Én holdning og den skal du så sandelig have lov til at have. Men ingen årsag til at generalisere.

#16: Superhelte er en umådelig populær genre. Men antallet at udsendte superheltefilm overdrives som oftest. Sølle tre procent af filmene på biografernes repertoire i 2017 var superheltefilm. Så din påstand er ikke korrekt.

Men jeg kan da godt forstå Filmz læsere har den opfattelse. Filmz omtaler jo næsten ikke andet end superheltefilm. Det er dog overhovedet ikke nogen spejling af mængden som rent faktisk vises i biograferne.
Gravatar

#18 Mejse 6 år siden

#17 min påstand ? jeg har ikke udtalt mig om superheltefilm, kun at de film der går i biografen, og de film folk gerne vil se er to ting der muligvis har ændret sig de sidste 20 år, og så spekuleret i hvad der mon ændret sig først :)
Gravatar

#19 Kim Pedersen 6 år siden

Lille slåfejl med tallet. Det siger næsten sig selv.
Gravatar

#20 SublimeKen 6 år siden

Det er lidt sjovt at se de film konservative udtale sig ud fra et forudfattet og illusorisk billede af virkeligheden, som virkelig skinner igennem i deres retarderede retorik.

Vi drukner ikke i superheltefilm. Der har været 4 i år, med 3 på vej. Hvor mange actionfilm, komedier, romantiske dramaer eller science fiction film har der været?

Det folk i virkeligheden siger er "jeg bryder mig ikke om være en del af minoriteten, kan i så stoppe med at lave populære superheltefilm, som jeg personligt ikke kan lide, så jeg kan være enig med majoriteten igen, hvad angår hvad udgør en god film"

Generelt handler det om egoisme og manglende evne til at se ud over egen næsetip. De vil ikke have at man stopper med at lave superheltefilm, de vil have at de stopper med at være populære, og at verdensbefolkningen retter sig ind efter deres snævre verdenssyn. Lidt ligesom en kult eller religion ønsker.

Skriv ny kommentar: