Den mest sete danske film i 2006, Niels Arden Oplevs “Drømmen”, blev også kåret som årets bedste, da Robert-priserne blev uddelt søndag aften.
Udover hovedprisen vandt filmen også i kategorierne bedste instruktør, bedste manuskript og bedste mandlige birolle (Bent Mejding).
Dermed måtte den Oscar-nominerede “Efter brylluppet”, der ellers var nomineret i 11 kategorier, se sig hensat til andenpladsen. Filmen modtog kun to priser – Stine Fischer Christensen måtte dele prisen for bedste kvindelige birolle med Stephanie León (“Råzone”), og derudover fik den publikumsprisen.
Filmene “En soap”, “Prag” og “Der var engang en dreng…” modtog hver tre Robert-priser.
#1 Riqon 17 år siden