Forsangeren fra rock-gruppen Limp Bizkit skal instruere en ny film med titlen “Lords of Dogtown”. Filmen er baseret på den autentiske historie om den unge gruppe californiske surfere, som lancerede skateboarding fænomenet. Et fænomen som senere har sat stort præg på teenagere og pop kulturer verden over.
“Lords of Dogtown” er skrevet af skateren Stacy Peralta og produceres bl.a. af David Fincher, som har hjulpet Durst med instruktionen siden de to mødtes for to år siden. Durst og Fincher er også ved at udvikle et andet filmprojekt med titlen “Runt”.
Limp Bizkit forsangeren har instrueret mere end 25 musikvideoer for sit eget og andre bands.