Emma Caulfield har været med i serier som “Buffy” og “Beverly Hills” – men Marvel er noget helt andet.
Emma Caulfields karriere har budt på roller i serier som “Buffy – Vampyrenes skræk” og “Beverly Hills 90210”.
Hun har også flere filmroller på sit CV, bl.a. i gyseren “Darkness Falls” fra 2003.
Alligevel er rollen som Dottie i MCU-serien “WandaVision” i en helt anden liga.
Det fortæller Caulfield til Filmz:
“Det her projekt, ‘WandaVision’, at arbejde for Marvel, det følger et helt andet regelsæt. Du ved nemlig allerede fra begyndelsen at folk vil se det, og at det vil være en succes. Og der er et kæmpe pres – på en god måde – for at gøre det ordentligt,” forklarer Caulfield.
Oplevelsen har på mange måder været et højdepunkt i karrieren:
“Jeg troede aldrig, jeg skulle arbejde for Marvel, så det har været en drøm,” fortæller hun.
“WandaVision” er tilgængelig for streaming på Disney Plus.