29 år senere skulle der gå fra den første film til en efterfølger. Ventetiden på den tredje film bliver ikke lige så lang.
Oven på en overraskende succes med “Hocus Pocus 2” har Disney annonceret, at “Hocus Pocus 3” er i produktion. Det er netop blevet bekræftet af Sean Bailey, chef for Walt Disney Studios Motion Picture Production. Herudover kan det også bekræftes, at Anne Fletcher og Jen D’Angelo vender tilbage for at skrive og instruere filmen. Fletcher og D’Angelo arbejdede også sammen på “Hocus Pocus 2”.
At lave endnu en fortsættelse af en gammel klassiker giver mening i en tid, hvor Disney prioriterer live-action reboots og velkendt Intellectual property. Hvor den første “Hocus Pocus”-film var et flop i biografen, udviklede den sig langsomt til at blive kult. Den anden film i serien udkom på streaming sidste år og endte overraskende nok som den femte mest streamede film. Samlet set blev “Hocus Pocus 2” afspillet 5.7 milliarder minutter i 2022.
“Hocus Pocus 3” følger samme historie, som blev lagt ud i de to foregående film. Vi følger The Sanderson Sisters: En gruppe hekse, som suger livskraften ud fra børn for at holde sig unge. Heksene blev i begge film spillet af Bette Midler, Sarah Jessica Parker og Kathy Najimy. Der er ikke endnu lagt en premieredato for den tredje film i serien.