“Mennesker bliver spist”, der er titlen på Erik Clausens kommende film, er ikke – som man måske ellers kunne være fristet til at tro – en zombiefilm. I stedet er det et humoristisk ægteskabsdrama.

Se også: Filmz TV – uge 23: 80’ernes action-serier og interview med Erik Clausen

Filmen handler om Herluf (Erik Clausen), en pligtopfyldende mand, far og mekaniker, der i mange år har været lykkeligt gift med Ingelise (Bodil Jørgensen). Deres ægteskab er blevet lidt for meget rutine, og på det seneste har Ingelise endda indledt en affære med en kollega. Efter et uheld på værkstedet, går det op for Herluf, at han er begyndt at glemme ting. Og en dag kommer han ikke hjem, som han plejer. Ingelise og hele familien opdager, hvor meget de savner ham – og tager deres liv og relationer op til revision.

“Mennesker bliver spist”, der både er skrevet og instrueret af Erik Clausen, er i øjeblikket i fuld gang med optagelserne i Danmark og Polen. Filmen, som har et budget på 17,5 millioner kroner, får dansk biografpremiere den 26. februar 2015.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Silver666 10 år siden

De Frigjorte 2?
som dog i øvrigt var en god film.
Ser frem til at se hvad Clausen disker op med?

Skriv ny kommentar: