Instruktøren Sam Raimi, produceren Robert Tapert og skuespilleren Bruce Campbell har nu – gennem deres produktionsselskab Ghost House Pictures – givet grønt lys til produktionen af “Evil Dead 4”.
Se også: Sam Raimi udtaler sig om fremtiden for “Evil Dead”.
Trioen har hyret Fede Alvarez til at instruere filmen. Alvarez har tidligere instrueret nogle kortfilm – deriblandt “Ataque de pánico!” (“Panic Attack”), som Raimi og Tapert var meget store fans af.
Alvarez skrev “Panic Attack” sammen med Rodolfo Sayagues, og de to har også skrevet manuskriptet til “Evil Dead 4”. Manuskriptet er dog i øjeblikket ved at blive finpudset af Diablo Cody, som i 2008 vandt en Oscar for sit manuskript til komediedramaet “Juno”, og som også skrev drejebogen til gyseren “Jennifer’s Body”.
Sam Raimi, Robert Tapert og Bruce Campbell vil alle tre stå som producere på filmen, og de har udtalt: ”Vi er meget engagerede i at lave denne film, og vi er meget inspirerede af den vedvarende popularitet og entusiasme, som “Evil Dead”-serien er omgivet af. Vi kan ikke vente med at skræmme en ny generation af biografgængere med filmteknikker, der ikke var tilgængelige for os for 30 år siden, samt til at se Fede [Alvarez] kaste et frisk blik på filmens oprindelige elementer.”
Den første “Evil Dead” fik premiere i 1981, og den blev efterfulgt af “Evil Dead 2” i 1987 og “Army of Darkness” i 1992.
Læs Filmz’ Blu-ray-anmeldelse af den første “Evil Dead”-film.
#11 Center 13 år siden
#12 VonDoom 13 år siden
Auric Goldfinger: No, Mr. Bond. I expect you to die.
#13 Skum 13 år siden
#14 The-new-meister 13 år siden
#15 Djibyman 13 år siden
#16 Kruse 13 år siden
Vil man kunne tiltrække et nyt publikum til en film der hedder "Evil Dead 4"? Og det at de siger "et frisk blik på filmens oprindelige elementer" lyder meget som et remake.
#17 Djibyman 13 år siden
#18 Kruse 13 år siden
Jeg er i ganske fint humør lige nu, så jeg lader som om at jeg overså denne kommentar ;)
#19 Djibyman 13 år siden
Jeg mener bedre lavet...effekterne altså, men jeg er nød til at tilstå at jeg ikke er fan af den første.
#20 kassemir 13 år siden
Så, skal som nok blive en underholdende film, men hvis det virkelig bliver uden i hvert fald Campbell, bliver det nok en skuffelse for seirens fans.