HBO Nordic har netop udsendt en teaser til deres kommende mafiaserie “Gomorrah”. Serien er baseret på romanen “Mafiaen i Napoli” af den italienske forfatter Roberto Saviano, der også blev også lavet til den særdeles succesfulde film “Gomorra” tilbage i 2008. Filmen endte nemlig bl.a. med at få en Golden Globe-nominering for ‘Bedste udenlandske film’.
Se også: ”Gomorrah” vinder stort ved European Film Awards
Den italienske tv-serie “Gomorrah” vil komme til at handle om den lokale mafia i Napoli og deres store indflydelse i den italienske by – på alle lige fra overklassen til de fattige i slumkvartererne. I hvor høj grad serien vil lægge sig op ad forlægget er endnu ikke til at sige, men baseret på teaseren kommer serien i hvert fald næppe til at mangle action.
Premieredatoen på “Gomorrah” er endnu ikke offentliggjort, men det forventes, at serien vil få premiere senere i år 2014.