6 Underground
Udgivet 13. dec 2019 | Af: Morten Vejlgaard Just | Set på Netflix
Hvis den her Netflix-film var stoppet efter 20 minutter, havde det været den med afstand bedste film fra Michael Bay.
Seks på flugt fra slemme drenge i Firenze. Bilen er skrigende grøn, og er farten er høj. Efter fire minutter og 30 sekunder detonerer de første sprængladninger. Bayhem!
Scenen er ladet med vanvittig action, koreografisk overblik og en humor, der lader Ryan Reynolds få adgang til en låst telefon ved at scanne et løsrevet øje, som han 17 minutter tidligere rev ud af hovedet på en mafiaboss.
På bagsædet opereres en kugle ud af Mélanie Laurents sexede CIA-bitch, mens hun plaffer jagtende håndlangere.
Michael Bay har ikke været på et lignende niveau siden den første “Bad Boys” fra 1995.
I kampagnen for “6 Underground” har Ryan Reynolds i vanlig meta-ironisk stil da også lovet den mest Michael Bay-agtige film nogensinde. Han har ret – i de første 20 minutter.
Herefter går “6 Underground” fra toppen til helt ned under jorden. Og der bliver den til den rædselsfulde ende.
Jeg forestiller mig, at produktionen af den her dyre Netflix-satsning har været lidt som handlingen i netop “6 Underground”.
Her er meget forskellige personligheder samlet til at samarbejde om én mission. I filmen skal holdet fjerne en fæl diktator, fordi ond. Ved at forene deres forskellige evner – snigskytte, rig, klatring med mere – kan de lykkes.
Men “6 Underground” er blevet mislykket, fordi alt for forskellige evner er blevet sat sammen.
“Deadpool”-forfatterne Paul Wernick og Rhett Reese har på den ene side skrevet manuskriptet med kronisk ironisk distance og popkulturelle referencer fra restlageret nok til en færdig “Deadpool 3”.
Dem leverer Ryan Reynolds lidt for rutineret – noget med Jedi og James Bond, når der er pause imellem skyderierne, inden en anden stadig synes, at “Den sjette sans”-referencer er sjove med et ’I see dead people'.
Michael Bays stil og tone er på den anden side machoalvorlig med babes og eksplosioner i slow motion samt en højstemt pointe om, at sammen er vi bedst.
Sådan skiftes Team Reynolds og Bay til at tage “6 Underground” som gidsel på tur rundt til Afghanistan, Las Vegas og Turgistan.
Det hele klistret sammen af en rædsom klipning. Jeg nægter at kalde det for klipperytme, da der ingen rytme er, men tempoet er højt fra billede til billede til billede. Som hvis et barn havde redigeret en “Bourne”-film. Overblikket er ikke-eksisterende.
Resultatet bliver en slags latterliggørelse af Michael Bay fra Team Reynolds, der ironisk sætter ham i anførelsestegn som en slidt joke. Og det er ikke fair.
For selv om “Transformers”-instruktøren er nem at gøre grin med, så er der bestemt kvaliteter i Bayhem-klassikere som “The Rock” og “Armageddon”, hvor der er dømt oprigtig macho.
“6 Underground” dømmer jeg derimod til at være en film, som burde være stoppet efter suveræne 20 minutter.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet