At klappe med een hånd
Udgivet 15. maj 2002 | Af: azathoth | Set på DVD
Filmen omhandler Svensson, spillet af Jens Okking, der netop har opdaget at han har en datter, der gør krav på sin arv. Svensson vil selvfølgelig møde datteren for at sikre sig at hun nu også er hans datter, og med hjælp fra bedemanden Anders, spillet af Peter Gantzler, møder han datteren Heidi, der spilles af Susanne Juhasz.
Filmen har stort set det hele… filmens store mysterie er selvfølgelig om Heidi virkelig er Svensson’s datter, og dette mysterie bliver selvfølgelig ikke løst før helt til slut. Samtidig er det en buddy film, for efterhånden som filmen skrider frem bliver Svensson og Anders gode venner. Sidst men ikke mindst er det en kærlighedsfilm, jeg vil dog ikke røbe mellem hvem.
Filmens anden hovedrolle spilles af Peter Gantzler, der som den kedelige og nørdede bedemand Anders, underspiller dejligt… han er VIRKELIG kedelig. Men efterhånden som filmen skræder frem ændrer også han karakter, idet Svensson påvirker ham, og opfordrer ham til at lave om på sit liv. Virkelig godt spillet, og langt fra de “tough-guy” roller vi som regel ser ham i.
Susanne Juhasz er bare dejlig, hun spiller rollen som Heidi dejlig friskt. Heidi har styr på tingene, sit barn og sit job. Mænd er noget der kun lukkes ind når HUN har tid til det.
Derudover ser vi skuespillere som Michelle Bjørn-Andersen, Ann Eleonora Jørgensen og Jesper Christinsen i birollerne. De spiller også fortræffeligt.
Det er dejligt at se i filmen hvordan personerne lærer hinanden og kende og påvirker hinanden på en god måde… dette, sammen med den obligatoriske happy end, gør at denne film virkelig er varm og bringer de gode følelser frem… en rigtig dejlig “feel-good” film.
Filmens problem er egentlig ikke filmens skyld… jeg syntes efterhånden at markedet for danske film er ved at svømme over i kærlighedskomedier, og selvom denne film er god så er det ved at være for meget… “En Kort En Lang”, “Den Eneste Ene”, “Italiensk for begyndere” osv osv. Det er lidt belastende at de danske filmproducenter, med et par få undtagelser, kun kan lave kærlighedskomedier… det gør de med stor succes, hvorfor ikke forsøge en anden genre?
Når det er sagt, så vil jeg alt i alt sige at jeg blev positivt overrasket af filmen, og klart anbefale den, hvis man er til den lidt mere modne form for humor.
Når det er sagt, så er filmen jo en REN dialog film, der er ingen action scener overhovedet, så manglen på et 5.1 lydspor er ikke så udpræget som det ville have været ellers. Dolby Surround lydsporet er udemærket med klar dialog og lyd.
2 ud af 6 pga. manglende 5.1 lydspor, det kan gøres bedre!
Først og fremmest er der kommentarsporet af Peter Gantzler og Susanne Juhasz. Sporet er en smule småkedeligt i de første 5-10 minutter. De to siger ikke så meget i de tidlige scener i filmen hvor deres karakterer ikke er med. Det bliver dog MEGET bedre efter de første 10 minutter, og de to hygger sig, og snakker både om filmen, og giver nogen god information til seerne.
Dernæst er der en 15 minutter lang film fra optagelserne. Det er en slags dokumentar optaget under filmens optagelser, og er rimelig interessant, uden nogen form for reklame overhovedet.
Filmens instruktør og forfatter bliver interviewet i en 15 minutter lang video, og de kommer virkelig med nogle interessante informationer om filmen. Bl.a. hvor ideen til “at klappe med en hånd” kommer fra.
Der er også to korte informationsvideoer hvor filmens forfatter Gert Skovlund viser hvordan man klapper med en hånd, dernæst viser et “te-pose” trick der er med i filmen. Ret sjovt.
Derudover er der et 45 minutter langt portræt af Jens Okking, filmen “Virkeligheden er altings prøve”. Her måtte jeg desværre stå af, da jeg syntes det var en smule kedeligt. Det består af klip fra Jens Okking’s film og interviews med ham. Han er ret dyb, men det var ikke lige min smag.
Til sidst er der en trailer, tv-spots og 2 soundtracks fra filmen.
Alt i alt så må jeg sige at der er leveret en god portion ekstra materiale på denne disk, der på nær Jens Okking portrættet er rigtig godt og informerende. 4 ud af 6.
Alt i alt, så må det siges at denne danske udgivelse er med helt i toppen. I forhold til udgivelser af de helt store amerikanske kan denne DVD sagtens følge med.
Det eneste der er at sætte fingeren på er som sagt det manglende Dolby Digital 5.1 lydspor, men det kan trods alt undværes.
Den tekniske side af filmen er ok, og sammen med en varm og sjov komediefilm, bliver det denne gang til en overall vurdering på 4 ud af 6.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet