”Baywatch” om “Baywatch”

Har du aldrig overvejet, at “Baywatch” – 1990’ernes guilty pleasure – faktisk er ret fjollet? Så kommer “Baywatch”-filmen dig nu til undsætning her mange år efter serie-succesen. Det har ellers altid været ret let at se det åbenlyst fjollede i det faktum, at David Hasselhoffs strand var hærget af mere kriminalitet end det øvrige Los Angeles sammenlagt. Og at det altid var livreddere, der opklarede eller forhindrede den. Derfor virker det fjollet, at “Baywatch”-filmen nu skal fortælle, at “Baywatch-serien var fjollet.

Det her er nemlig ikke et trofast reboot. Major Lazer synger det i åbningen. ’Look at me, I just can’t believe, What they’ve done to me’. “Baywatch” er et blødt spoof. Den gør kærligt grin med originalen i stil med det, som Channing Tatum og Jonah Hill gjorde med “21 Jump Street”. Bare uden de samme gode og mange idéer. Faktisk har “Baywatch” kun tre typer af jokes, som går igen og igen og igen, imens Dwayne Johnson som den nye Mitch gentager en tyrenakke-tung morale om, at der ikke er noget I i teamet på den smukke strand.

Det er der derimod i den første type jokes. Her er I’et omringet af et p og et k. Tech-fyren Ronnie – som han meta-blinkende kalder sig selv – får nemlig stiv pik af at tale med blondine-brystbomben C.J., så han falder ned på en strandsol med trætremmer, hvor stiverten nu sidder blodigt fast. Skal hun hive den ud? Nej! Gør kun problemet værre. Og større! Og jeg forstår da godt Ronnie, når man igen og igen ser Kelly Rohrbach som Pamela Anderson-afløser løbe langsomt i en badedragt med guldbelagt lynlås, der aldrig lynes helt op. Der er pik og patter til den helt store R-rating.

Den anden joke skal findes imellem buddy-makkerparret Mitch og Matt. Zac Efron er modstykket til The Rock som den egoistiske OL-svømmer, der kun kæmper for sig selv. Han skal lære den tydelige morale, som serien også var kendetegnet ved – det er bedre at svømme sammen end hver for sig. Og indtil Matt indser det, så kalder Mitch ham ikke ved navn, men derimod One Direction, Justin Bieber eller noget tredje, som skal virke sjovt.

Kun den tredje type jokes er sjove. Den interne, der gør grin med serien. For hvorfor er det nu, at de her livreddere gør alt muligt andet end at holde øje med stranden? De er hverken politi eller detektiver, som Mitch engang troede, da spinoff-serien “Baywatch Nights” skulle svømme videre på succesen. Og det er da også marginalt morsomt at blive mindet om, at de lækre livreddere jagtede diamant-smuglende surfere og narko-gangstere dengang i 1990’erne.