Because I Said So
Udgivet 10. maj 2007 | Af: Verbal | Set i biografen
“Because I Said So” kunne sagtens være blevet til en fornuftig kærlighedskomedie. At dette ikke er lykkedes skyldes, at man har valgt at fokusere alt for meget på Diane Keatons karakter, samtidig med at man har indlagt nogle pinlige og skøre episoder i filmen. Desværre er episoderne hverken sjove eller med at understøtte handlingen, men får tværtimod historien til at føles lang og ligegyldig. Det ser straks bedre ud i den sidste del af filmen, hvor man i højere grad har fokuseret på handlingen, som er god nok til at kunne drive filmen uden at have brug for skøre indfald for at holde fast i publikum.
Anderledes ser det ud med resten af filmens medvirkende. Mandy Moore fungerer fint i rollen som Milly, der må stå model til moderens opførsel, og hun går også godt i spænd med de to søstre, Maggie og Mae. Desværre får de ikke særlig mange replikker, og det er en skam, især hvad angår Maggie, som er uddannet psykolog. Det er en oplagt mulighed for at kunne kommentere på moderens komplekser, men som med så meget andet fejler dette også i denne film.
“Because I Said So” kunne sagtens være blevet til en fornuftig komedie, men i stedet for at koncentrere sig om historien har man begravet filmen i diverse tåbeligheder med Diane Keaton som midtpunkt.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet