Charlot & Charlotte
Udgivet 7. nov 2010 | Af: The Insider | Set på DVD
Den såkaldte road movie-genre huser en masse spændende film, hvor karaktererne gennemgår en personlig forandring, der afspejles i deres ofte lange rejse mod den endeløse horisont. “Easy Rider”, “The Straight Story”, “Rain Man”, “Little Miss Sunshine”… Desværre er Danmark så lille et land, at det har været praktisk talt umuligt at lave en reel road movie inden for nationens grænser, men den slags dilemmaer standser ikke et kreativt koryfæ som Ole Bornedal. Tilbage i 1996 lavede han miniserien “Charlot & Charlotte” – et vaskeægte road trip gennem et unikt Danmark, der synes storslået og endeløst, blottet for landegrænser og gennemsyret af ægte magi. Personligt synes jeg, at det er noget af det bedste tv, som nogensinde er blevet produceret herhjemme.
Det er fristende at klandre “Charlot & Charlotte” for blot at være et plagiat af “Thelma & Louise”, og der er da også en del slående ligheder, men det er tydeligvis også overlagt. Bornedal gør nemlig det samme som i “Nattevagten” – han driver gæk med vores forventninger ved at udnytte vores kendskab til ældre film og kendte konventioner. Flere filmiske arketyper dukker op undervejs – den døende rigmand, den storrygende mesterdetektiv, den karismatiske tyv osv. – men ved at blande alle disse kendte ingredienser fra alskens genrer skaber Bornedal et univers, som er helt sit eget, som næsten trodser beskrivelse, og som er uforudsigeligt som bare pokker. Hvor ville man ellers se Jess Ingerlsev – Mr. Børne-tv – i rollen som en ækel, aldrende trækkerdreng?
Føljetonens persongalleri er lige så forbløffende og fascinerende som dens verdensbillede. Baard Owe er direkte skræmmende som en sindsforvirret pastor, der jager sin tabte discipel, Charlotte, mens Preben Kristensen er lige så uhyggelig, som han er sjov, i rollen som en psykotisk transvestit, der tydeligvis er en omvandrende cadeau til Alfred Hitchcocks “Psycho”. Ove Sprogøe spiller en oldgammel mand, der rejser med pigerne til Fyn, så han kan dø i sit barndomshjem. Sprogøes præstation er direkte bevægende, og den har næsten antaget en helt ny dimension anno 2010, hvor fynboen ikke længere er iblandt os.
Ifølge coveret bliver seriens billedside præsenteret i billedforholdet 1.78:1, men det ligner snarere 1.66:1. Derudover er billedsiden ikke engang blevet optimeret til 16:9-fjernsyn, så man bliver nødt til at zoome ind i billedet for at fylde rammen ud, og så mister man derved lidt billedinformation i top og bund, og underteksterne forsvinder. Jeg er ikke stødt på et ikke-anamorphic widescreen-transfer som dette i årevis, så alt tyder på, at udgivelsen er blevet produceret i al hast. Grunden til, at transferet ikke scorer færre point, er, at billedsiden faktisk er ganske skarp, mængden af snavs er beskeden, både kontrasten og farvegengivelsen er hæderlig, og hverken edge-enhancement eller grel udtværing forekommer.
Disken huser et Dolby Digital 2.0-lydspor og et DTS 5.1-mix. Det betyder, at man kun kan nyde seriens lydside i surround, hvis ens forstærker kan afvikle DTS-lyd. DTS-lydsporet er alligevel ikke meget bedre end DD2.0-lydsporet, men volumen er ekstremt høj, så skru ned for højtalerne, før du smækker skiven i afspilleren. Et par nogenlunde panoreringer leveres via fronthøjtalerne, men baghøjtalerne bruges sjældent, og selvom lyden, musikken og dialogen er tydelig, så savner man virkelig en bedre bund, og mild susen forekommer.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at lydsporet er anderledes end det, der oprindeligt blev transmitteret på flimmerkassen i 1996. Da serien blev vist på DR, blev bl.a. Portishhead og R.E.M. brugt som underlægningsmusik, men de numre kunne man ikke skaffe rettighederne til, da dvd-udgivelsen skulle produceres. På dvd’ens lydspor er Sort Sol i stedet soundtrackets dominerende væsen.
Fans har i årevis ventet på dvd-udgivelsen af “Charlot & Charlotte”, men hvis man også har ventet på noget dybdeborende ekstramateriale om miniseriens tilblivelse, har man altså ventet forgæves. Udgivelsens to skiver indeholder intet ud over føljetonens fire afsnit. Suk.
Ole Bornedals “Charlot & Charlotte” er en af de mest originale og underholdende miniserier, som nogensinde er blevet produceret herhjemme – et unikt road trip gennem et nærmest eventyrligt Danmark, der både forbavser og fortryller. Dvd’ens middelmådige AV-præsentation er til gengæld lige så skuffende som udgivelsens mangel på ekstramateriale. DR og co. har haft årevis til at producere en ordentlig udgivelse af den 14 år gamle miniserie, og dette var det bedste, de kunne mønstre?
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet